20. oktober 2021
Kristina Schmidt og Vivi Garp fra Faxe til 80'er og 90'er fest i hallen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kristina Schmidt og Vivi Garp fra Faxe til 80'er og 90'er fest i hallen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bøjet i neon: De festede tilbage til fortiden i Faxehallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bøjet i neon: De festede tilbage til fortiden i Faxehallen
Opdateret 25. september 2021 kl. 22:49
Faxe - 25. september 2021 kl. 22:36
Af Kathrine Harvey

Tilbage til årtierne, hvor højt hår, skulderpuder, neonbluser og hårdbånd var højeste mode. Dengang hvor en mobiltelefon vitterligt kun var en telefon, uden ledning, men tung som et ondt år...

Sådan var stemningen sat i Faxehallen lørdag aften, hvor faxe Madhus havde inviteret til 80'er og 90'er fest.

189 betalte deltagere havde sat sig klar ved bordene, hvor buffeten snart ville blive gjort klar, og flere endnu forventedes at dukke op i løbet af aftenen.

Et par velkendte gæster med borgmesteren iblandt havde sat sig klar med en kold fadøl.

- Det er eneste gang før valget, at jeg har trukket kortet, så i dag er det prioriter sin bedre halvdel-aften, konstaterer Signe Loving, der er kæreste med Ole Vive.

Borgmesteren kvitterer med et stort kys, og så er stemningen sat.

- Valgkampen er jo ikke i gang endnu, så ja, jeg holder fri i aften, konstaterer Ole Vive.

Førfest hos Vivi
Han er en af to fraktioner tilstede her i aften. Der er de pænt påklædte i fin skjorte eller kjole, og så er der de fortidssvarende i meget neonfarvede klæder.

Ved et andet bord sidder seks venner fra byen. To af dem er lige gået ud at ryge. Resten skåler i kolde øl og der er lige kommet shots på bordet også.

- Jamen vi har faktisk været til førfest siden klokken 15.00. Hjemme hos Vivi. Det startede egentlig med, at jeg skulle hjælpe Iben med at pakke flyttekasser ud, hun er lige flyttet tilbage til byen, og så poppede den her fest bare lige op på facebook. Så besluttede vi os for at tage med, for det er jo sjovt med udklædningen og at ses så mange til en halfest, siger Kristina Schmidt.

Overfor sidder hendes kæreste, Jens Meisner.

- Jeg var glad for, at jeg kunne få fri i aften. Jeg arbejder på bryggeriet i weekenden, men nu kan jeg sidde her og nyde deres øl en enkelt aften, griner han.

Ved siden af ham sidder føromtalte Iben.

- Ja, jeg er lige flyttet tilbage til Faxe, hvor jeg ellers er født og opvokset. Feste her var en god anledning til at jeg måske kunne lære nogle at kende her i byen igen, siger Iben Hansen.

Forbindelsen drillede
Kim Lunddal, der driver Faxe Madhus, glæder sig over tilslutningen til festen.

- Vi håber at komme op og ramme 230 gæster her i løbet af aftenen, men det er dejligt at se, at her allerede er så mange til spisningen. Der har desværre været lidt knas med dankortterminalerne her i starten. Vi har ellers testet det flere gange og også sat flere til hernede, men der er jo gratis wifi her i hallen, så når mange af gæsterne hopper på, så kan det godt være for meget belastning. Også selv om madhuset egentlig kører på et lukket kredsløb. Men nu skulle det virke igen. Og ellers tager vi både kontant og mobilepay, forklarer han.

Endelig ude igen
- Vi har bare sådan glædet os til at komme ud igen, konstaterer Eva Christensen, som avisen møder i indgangen til hallen.

- Det er fedt ja. Og alle er lige som fra vores årgang, og så var det bare to fede årtier, tilføjer veninden Mette Saltofte.

Inde i hallen, på scenen er sangeren Morten Lucas ved at varme op. Han er som den eneste i hele hallen iført mundbind, indtil han sætter sig ned på en stol foran mikrofonen. Ud over denne påmindelse og så spritten ved indgangen, så er der ikke meget tilbage af coronafornemmelserne til denne fest i hallen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk