20. august 2019
Lone Hellstedt Olsen fra Karise fortalte forleden om sin tur til Slagelse Sygehus med sin syge søn. Faximile fra Dagbladet
Lone Hellstedt Olsen fra Karise fortalte forleden om sin tur til Slagelse Sygehus med sin syge søn. Faximile fra Dagbladet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Akutte patienter køres længere væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Akutte patienter køres længere væk
Opdateret 17. juli 2019 kl. 12:54
Faxe - 16. juli 2019 kl. 12:31
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af de 1157 patienter, der i første halvår 2019 blev kørt akut med ambulance til akutmodtagelsen fra Faxe Kommune, kørte knap hveranden - 587 - til Slagelse Sygehus. Og det på trods af at Køge Sygehus ligger ubetinget tættere på Faxe Kommune.

arrow Læs også: Der er ikke plads i Køge: Ambulancen kører med udrykning ekstra 20 minutter

Forskellen i køretid er 19 minutter - hvis man ser på Haslev by. Længere mod øst er den forlængede køretid på 34 minutter fra Karise, 27 minutter fra Faxe Ladeplads og 27 minutter fra Feddet.

Fra Feddet og Faxe Ladeplads giver det - talt i kørsels-minutter - bedre mening at køre akutte patienter til Nykøbing Falster Sygehus end til Slagelse.

I den politiske aftale, der ligger til grund for ambulancernes ruter, står at alle akutte patienter fra Faxe Kommune hører under Køge Sygehus.

I slutningen af maj blev det præciseret over for de læger, der passer lægevagten, at alle akutte patienter kan henvises til Køge. Men det er ikke sikkert, at det ændrer på praksis med at køre de akutte patienter til Slagelse.

Der er nemlig »kapacitetsmæssige udfordringer« på Køge Sygehus. Og det vil der - ifølge regionsrådsformand Heino Knudsen - formentlig være helt frem til 2024 når sygehuset i Køge er fuldt udbygget. Han lover dog at se på de såkaldte B-kørsler med ambulance efter sommerferien.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge tirsdag 16. juli og i Sjællandske Næstved onsdag 17. juli.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen på linket her: www.sn.dk/kobeavis

Det koster 25 kroner for et døgns læse-adgang til alle betalte dele af sn.dk. Er du abonnent, logger du blot ind og læser som vanligt.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk