11. december 2019
Vandlopper mellem en halv og tre millimeter lange, og der findes 14.000 arter af dem. Her ses en hun. Foto: Dr. Minh Thi Thuy Vu
gallery icon

Se billedserie

Vandlopper mellem en halv og tre millimeter lange, og der findes 14.000 arter af dem. Her ses en hun. Foto: Dr. Minh Thi Thuy Vu
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandlopper kan skaffe os nye fisk på tallerkenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandlopper kan skaffe os nye fisk på tallerkenen
Erhverv - 28. november 2019 kl. 11:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anders Spanggaard
Foto: Kim Rasmussen

Vandlopper kan få stor betydning for, hvilke fisk vi får på tallerkenen i fremtiden. På verdensplan er fiskeriet stagneret, og i dag stammer cirka 50 procent af det samlede konsum af fisk fra opdræt. I takt med at klodens befolkning vokser, og flere og flere munde derfor skal mættes, bliver der brug for flere fisk fra industriel opdræt (akvakultur).

I dag dyrkes der kun omkring 25 forskellige arter fisk i opdræt. Dette antal kan blive meget større, hvis det lille dyr vandloppen kommer ind i den industrielle opdræt.

Professor Benni Winding Hansen fra Roskilde Universitet (RUC) er den mand i Danmark, som ved mest om vandlopper i akvakultur. Cirka 35 år af sit liv har han brugt på de små dyr. Siden 1980'erne har han forsket i vandloppernes fysiologi, biologi og økologi, og gennem de seneste 15 år er grundforskningen blevet suppleret med projekter, der går ud på at anvende vandloppen som levende foder i opdræt af fisk. Og potentialet ved at benytte vandlopper er stort. De er nemlig overalt i havene på kloden - fra Nordpolen til Sydpolen over troperne.

- Vandlopper er hovedkilden til næring for alle marinefiskearters larver. Derfor er vandloppen et centralt led i alle de frie vandmassers fødekæder, og for fiskebestandene er vandloppen simpelthen afgørende. Men skal vi bruge vandlopperne i kommerciel opdræt af fisk, skal vi lære at dyrke dem, forklarer Benni Winding Hansen.

Naturens valg

Han tilføjer, at det altid giver god mening at lære af naturen, og vandlopper er naturens valg, når det handler om mad til fiskenes larver. Derfor er det oplagt at masseproducere vandlopper til kommercielt brug i fiskeopdræt og lade vandlopperne erstatte de levende foderemner, der bruges i dag.

- Vandlopper spiller i dag en meget lille rolle i industrien, der opdrætter havfisk. I stedet bruger man hjuldyr og saltsøkrebs. De er nemme at dyrke og nemme at få fat i, men de er fattige på omega 3- og 6-fedtsyrer, og det er et problem, da disse fedtsyrer er af afgørende betydning for fiskelarvernes udvikling af nervesystem, sanseapperat og pigmentering, siger Benni Winding Hansen.

I modsætning til hjuldyr og saltsøkrebs har vandlopper en fantastisk fedtsyreprofil med et højt indhold af omega 3- og 6-fedtsyrer, og det gør dem særdeles velegnede som fiskelarvefoder.

Nordjylland og Taiwan

Skal der for alvor gang i opdrætten af fisk, skal der også gang i en industriel produktion af vandlopper, da det ikke kan lade sig gøre at hente de nødvendige mængder af vandlopper i naturen. Foreløbig er der langt igen på den front.

Ifølge professor Benni Winding Hansen dyrkes der i øjeblikket kun vandlopper til kommercielt brug i Nordjylland og i Taiwan. Dyrkningen af vandlopper kan foregå lokalt i de enkelte marineklækkerier, hvorefter vandlopperne fodres ud til fiskelarverne. Alternativt kan vandlopper produceres på centrale fabrikker, der kan levere vandlopper til klækkerierne.

- Vandlopperne er svære at transportere, fordi de er meget følsomme overfor trængsel. De får simpelthen stress. Vandloppernes æg kan derimod godt tåle at blive pakket og transporteret, så vi skal bare have fat i nogle æg, forklarer RUC-professoren.

Han fortæller, at det også her handler om at aflure, hvad der sker ude i naturen. Når det bliver vinter, og planktonalgeproduktionen aftager på grund af mørke og kulde, er det også slut for vandlopperne. Men inden det er helt slut, lægger hunnerne nogle såkaldte hvileæg, der synker til bunds i havet. Når foråret kommer igen, bliver æggene hvirvlet op og klækket, så havet igen bliver fyldt med vandlopper.

Vandlopper året rundt

Ifølge Benni Winding Hansen tager industriel produktion af vandlopper udgangspunkt i den samme cyklus. I laboratoriet kan han og hans team efterligne naturen, og de kan nu opbevare æg fra vandlopper under kølige forhold i et år, uden at æggene mister evnen til at klække.

- På den måde kan opdrætterne af vandlopper få adgang til et backup-system, de kan trække på, hvis produktionen bliver ramt af sygdom, uheld eller svigter på anden måde. I så tilfælde kan de trække materiale ud af en »ægbank« baseret på kuldelagrede vandloppeæg. Det giver adgang til at producere vandloppelarver året rundt, hvilket er en nødvendighed i en kommerciel produktion af fiskelaver, påpeger Benni Winding Hansen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten