6. december 2019
Mogens Fannucchi ses her foran lageret og butikken, hvor  erotikbutikken Paradiss holder til i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Mogens Fannucchi ses her foran lageret og butikken, hvor erotikbutikken Paradiss holder til i Holbæk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Underskudsramt webshop truede hele butikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Underskudsramt webshop truede hele butikken
Erhverv - 24. oktober 2019 kl. 06:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Havde det ikke været for Early Warning og den frivillige rådgiver Peter Gjedde, ville jeg have givet op for længst, siger Mogens Fannucchi, der ejer og driver Paradiss, en af landets ældste og største erotikkæder.

Han bor på en gårdejendom i udkanten af Holbæk, hvor han også har butik og lager, og han ejer landets største fysiske butik med erotisk tøj og sexlegetøj, der ligger på Gl. Kongevej på Frederiksberg midt i København.

De seneste fem år har han ligget underdrejet med kræftsygdom, skilsmisse og økonomiske problemer. Men i år kommer han ud med overskud i regnskabet.

- Jeg har sammen med Peter Gjedde fra Early Warning og en ny revisor fået orden på bogholderiet, nye aftaler med kreditorerne og er gået fra syv ansatte til tre, og det betyder, at vi får et samlet overskud i år, siger Mogens Fannucchi.

Overskuddet kommer efter flere år med rod i regnskaberne, efterslæb på gæld hos told og skat og ubetalte regninger, der »pludselig« dukkede op.

Mogens Fannucchi har været syg ad flere omgange. Der har været et par medarbejdere, som mildt sagt ikke har tjent forretningen godt, og der har været rod i bilag og regnskaber.

- På grund af alt det, har jeg været tæt på at køre ud over kanten, fortæller den hårdt prøvede ejer af erotikbutikken Paradiss.

Underskud på webshop
Men det var et stigende underskud på den ellers lovende onlineforretning, der fik Mogens Fannucchi til at bede om hjælp fra et af de regionale erhvervshuse.

- Jeg kendte dem fra tidligere og tog kontakt for at få hjælp til webshoppen. Jeg fik besøg af en erhvervskonsulent, som satte mig i forbindelse med Early Warning, og herfra blev det så en frivillig rådgiver, der tog opgaven på sig med at hjælpe mig, siger Mogens Fannucchi.

Early Warning er et offentligt støttet program, som administreres af Erhvervshus Midtjylland. Der er tilknyttet over 100 frivillige rådgivere, der som en slags »virksomhedsskadestue« går ind og hjælper virksomheder, som står foran en truende konkurs.

Fætter BR for voksne
Mogens Fannucchi åbnede sin første butik i 1992 med sin daværende kone Lisbeth. Hidtil havde markedet for erotiske artikler holdt til på Vesterbro, siden pornoen blev givet fri i 1969. Mogens Fannucchi ville lave en butik, hvor par kunne gå ind og se på erotisk lingeri og legetøj, og hvor der ikke var pornofilm. Butik Paradiss åbnede i Gothersgade i Københavns centrum.

- Jeg ville gerne hæve standarden i forbindelse med at købe intimt ind. Det var som en Fætter BR for voksne, og det var en bragende succes med det samme med overskud fra første regnskabsår, fortæller han.

Butikken blev til flere. Der blev åbnet filialer i Odense, Aalborg og Aarhus, og i 2000 åbnede han den onlinebutik, der senere skulle vise sig at blive hans akilleshæl og smertensbarn.

I de første mange år gik webshoppen strygende, men to store virksomheder har i de senere år sat sig så tungt på onlinemarkedet, at Paradiss' webshop fik underskud, som bare voksede og voksede.

- Sammen med Early Warning fik jeg lavet en plan, hvor vi fremover kører med 5000 varenumre online i stedet for 17.000, så vi ikke skal have så mange penge stående i lagre, og vi har fået gjort webshoppen mere tidssvarende og markedsført den bedre, forklarer Mogens Fannucchi.

Var tæt på at give op
Mogens Fannucchi er nu kommet ud på den anden side. Han er erklæret helt rask og har fået ny energi med sin ny hustru og nye medarbejdere samt med stor hjælp fra sin ekskone.

- Jeg ville ikke være gået konkurs, dertil har jeg for meget friværdi i de tilbageværende to butikker, hvor jeg jo ejer lokalerne, men jeg var meget, meget tæt på bare at give op og lukke det hele, lyder det fra Mogens Fannucchi, der snart fylder 60 år.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten