6. april 2020
Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør hos DSV Panalpina, har kunnet fremvise et vækstrigt regnskab for 2019. (Arkivfoto)
Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør hos DSV Panalpina, har kunnet fremvise et vækstrigt regnskab for 2019. (Arkivfoto)
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Transportgigants omsætning nærmer sig 100 milliarder kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Transportgigants omsætning nærmer sig 100 milliarder kroner

DSV Panalpina har sidste år løftet omsætningen med 20 procent. Det skyldes blandt andet et stort opkøb.

Opdateret 07. februar 2020 kl. 09:02
Erhverv - 07. februar 2020 kl. 07:49
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år overtog den danske transport- og logistikkoncern DSV en af sine store konkurrenter.

Det har hjulpet stærkt med til at løfte de økonomiske resultater for koncernen, der efter fusionen med schweiziske Panalpina hedder DSV Panalpina.

Omsætningen for den samlede virksomhed er sidste år steget med 20 procent til 94,7 milliarder kroner. Det viser årsregnskabet, som er offentliggjort fredag.

- 2019 var et stærkt år for vores selskab - ikke mindst takket være opkøbet af Panalpina i august 2019.

- En stor del af organisationen arbejder nu hårdt med integrationen, og tingene udvikler sig godt, siger Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i DSV Panalpina, i en kommentar til regnskabet.

Efter fusionen er DSV Panalpina blandt de fire største inden for sin branche på globalt plan, og selskabet har en markedsandel på mellem tre og fire procent.

Den store omsætningsvækst i 2019 har været med til at give selskabet en øget indtjening. Driftsoverskuddet før særlige poster er steget med 22 procent til 6,7 milliarder kroner.

DSV Panalpina er delt op i divisionerne Road, Air & Sea og Solutions.

Mens de to førstnævnte divisioner dækker over fragt til lands, til vands og i luften, så dækker sidstnævnte division over nogle store logistikcentre, som selskabet driver.

I regnskabet fremgår det, at alle tre divisioner sidste år er vokset målt på indtjeningen. Største procentvise vækst har fundet sted i Air & Sea, som har øget sit driftsoverskud før særlige poster med 12,1 procent til 4,5 milliarder kroner.

For den samlede forretning venter DSV Panalpina i 2020 at kunne gøre det endnu bedre. Forventningen er at få en driftsindtjening på mellem 8,2 og 8,7 milliarder kroner.

Forventningen er imidlertid også behæftet med noget usikkerhed på grund af udbruddet af det potentielt dødelige coronavirus.

- Det er svært at forudsige markedssituationen i 2020; lige nu påvirker hele situationen med coronavirusset den globale forsyningskæde og skaber usikkerhed.

- Det er dog på dette tidspunkt ikke til at sige, hvad det vil få af finansiel betydning, forklarer Jens Bjørn Andersen.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020
arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten