29. september 2020
Poul-Erik Simonsen i gang med produktion af en af de populære, hvide træsko.
Poul-Erik Simonsen i gang med produktion af en af de populære, hvide træsko.
Foto: Henrik Uhre-Prahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træsko går aldrig af mode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træsko går aldrig af mode
Erhverv - 06. august 2020 kl. 12:48

Tekst og foto: Henrik Uhre-Prahl

- Vi har ingen planer om at stoppe. Vi har fortsat gode, faste kunder i blandt andet regionerne og virksomheder i sundhedssektoren. Og markederne skal nok komme tilbage, fastslår Poul-Erik Simonsen.

Han og hans kone, Jytte, er indehavere af Lind Fodtøj, der bor i ydmyge fabrikslokaler på Industrivej i Højby, og hvor der stort set dagligt også er »strøgkunder« til et par af fabrikkens populære træsko.

Coronaepidemien har som bekendt sat en stopper for de mange markeder landet over - fra de små lokale til de store med tusinder af gæster (læs: kunder) som eksempelvis Vig Kræmmermarked eller Gørlev Heste- og Kræmmermarked. Og dermed blev der også sat en stopper for en af Lind Fodtøjs store og mangeårige salgskanaler.

Intet markedssalg

Kræmmerne har »altid« stået i kø for at købe træsko til videresalg på markederne. I år blev der altså sat en brat stopper for det salg.

- Vi har måttet skille os af med en række medarbejdere. Tidligere var der op til en halv snes, men i dag er det kun Jytte og jeg, der står for produktionen.

Lind Fodtøj blev etableret i 1973 af Victor Lind som træskofabrik. Efter nogle år begyndte man også at lave sikkerhedssko, ligesom man etablerede et samarbejde med virksomheder i sundhedssektoren, blandt andet Novo Nordisk og Region Hovedstaden, om udvikling af sikkerhedssko. Det blev en succes - og er fortsat et vigtigt produkt hos Lind Fodtøj. Så sent som i sidste uge kom en feriegæst forbi - hun var i sommerhus, men nu hun var på egnen ville hun gerne købe hvide træsko til sig selv - hun kender dem fra jobbet.

Odsherred er godt

I 1998, da firmaet kunne markere sit 25-års jubilæum, kom Jytte og Poul-Erik Simonsen til. De købte virksomheden og det tilhørende bomærke med to røde fodaftryk, der danner et Dannebrog.

- Jeg har altid lavet sko og har blandt andet været på Ecco og været udstationeret i Portugal, men jeg fik nok og ville gerne etablere mig hjemme. Så da vi fik tilbuddet om at købe, slog vi os ned her i Odsherred. Her er godt at være - folk er åbne og imødekommende, og virksomheden kører ok, omstændighederne taget i betragtning.

- Og markederne skal nok komme igen, for træsko går aldrig af mode, siger Poul- Erik Simonsen med et skævt smil.

Lind Fodtøj ligger heller ikke på den lade side hvad angår nye markeder - blandt andet samarbejder virksomheden p.t. med en dansk forretningsudvikler der har etableret sig i USA med danske kvalitetstræsko med mere moderne design end de klassiske sorte og hvide, som de fleste danskere kender dem.

I samarbejdet er det ikke mindst Jytte og Poul-Erik Simonsens ekspertise på området, der er til gavn for udviklingen af de nye produkter til det amerikanske marked.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?