25. september 2021
45-årige Tommy Mortensen har siden 2000 været selvstændig tømrermester. Han har aldrig før oplevet travlhed så ekstremt, som den corona har udløst. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

45-årige Tommy Mortensen har siden 2000 været selvstændig tømrermester. Han har aldrig før oplevet travlhed så ekstremt, som den corona har udløst. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tømrer kalder travlhed ekstrem som ved stormflod eller orkan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tømrer kalder travlhed ekstrem som ved stormflod eller orkan
Erhverv - 09. september 2021 kl. 12:45
Af Helge Wedel

Ekstremt!
Ordet kommer straks, da Sjællandske beder den 45-årige tømrermester Tommy Mortensen beskrive den aktuelle travlhed i håndværkerbranchen.

- Jeg har faktisk aldrig før oplevet noget lignende. Selv efter orkanen Bodil og stormfloden nåede travlheden ikke de højder, som corona med kombinationen af hjemsendelse, manglende feriemuligheder i udlandet og udbetaling af indefrosne feriepenge har udløst. Hjulpet også af håndværkerfradrag og tilskud til energirenoveringer, siger Tommy Mortensen.

Han nærmer sig afslutningen på byggeri af et sommerhus på Strandengen i Svenstrup. Et byggeri som efter aftale med kunden har taget længere tid end ellers.

- Jeg har sagt, at jeg gerne vil bygge huset, men også at jeg er nødt til at bruge længere tid, så jeg også kan passe mine øvrige kunder, siger Tommy Mortensen.

Lille firma

Selvstændig blev han som 24-årig, da han efter tre år som udlært tømrer blev træt af et pendle til opgaver i København. I dag omfatter »verdensfirmaet« ham selv og en lærling, og det er helt bevidst.

- Jeg skal ikke være større, men har hele mit fokus rettet mod kunder i lokalområdet, der ud over Korsør-området også omfatter Skælskør og Slagelse, siger Tommy Mortensen, der for år tilbage prøvede at have fem ansatte.

- I dag lejer jeg folk ind til de større opgaver. Det lader sig dog i den ekstreme travlhedssituation dog ikke gøre nu, siger Tommy Mortensen.

Han vil ikke være større, men med sig selv og en lærling yde det kvalitetsarbejde for især en bestående kundekreds. Helt fra starten har han haft kvalitet som nøgleord for virksomheden, hvilket også ses af navnet Tømrermester Tommy Mortensen med tilføjelsen TM Kvalitet.

- Når man lever af lokale kunder, så er det vigtigt, at man altid efterlader et perfekt arbejde, så de også kommer igen. Hertil skal man altid uden diskussion stå ved, hvis man kommer til at begå en fejl, siger Tommy Mortensen.

Nummer 12 i køen

Som eksempel på den enorme travlhed i branchen fremhæver han en fabrik, hvor han køber døre og vinduer.

- Normalt kan man sende en mail med rettelser til ordren op til en uge før levering, men nu skal man ringe, for de har slet ikke tid til at læse mail. Da jeg ringede, var jeg nummer 10 i køen - det er fuldkommen vanvittigt, siger Tommy Mortensen.

Nej til kunder

Han har måtte sige nej til flere nye kunder, der ofte nærmest desperate kontakter ham med ønske om tilbud på opgaver.

- Jeg må sige nej for at passe på de kunder, jeg har, så de stadig oplever service fra mig. Folk forstå godt travlheden, og jeg må sige nej - en sagde, at jeg var den tiende, han kontaktede og fik nej fra, siger Tommy Mortensen.

Ferien bliver holdt

Trods rigeligt med opgaver, så bliver ferie inklusiv tre ugers sommerferie dog ikke droppet.

- De første fem år knoklede jeg igennem ved også at bruge ferien, men det dur simpelthen ikke, for man kan ikke holde til det, siger Tommy Mortensen. Han bistås af sin kone Trine med bogholderi i virksomheden , hvor han selv udarbejder tilbud og sender faktura ud.

De sjove opgaver

Som i de fleste fag, er der også i tømrerfaget sjove og mindre sjove opgaver.

- Jeg synes, at de mest kedelige er montage-opgaver - eksempelvis af gipsplader, mens specielle opgaver eller tilpasninger er absolut det sjoveste. Det gælder den reparation, jeg skal udføre på taget af vikingehuset på Trelleborg. Den glæder jeg mig til, siger Tommy Mortensen.

Glæder gør han sig også til en lidt mindre travl branche, så der igen bliver plads til at sige ja til nye kunder.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Stemmer du til kommunalvalget i år?