6. august 2021
Yderligere 700 sygeplejersker vil fra 10. august slutte sig til deres strejkende kolleger, oplyser Dansk Sygeplejeråd. (Arkivfoto)
Yderligere 700 sygeplejersker vil fra 10. august slutte sig til deres strejkende kolleger, oplyser Dansk Sygeplejeråd. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejersker udvider strejke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejersker udvider strejke

10. august udvides antallet af strejkende sygeplejersker med 702, varsler Dansk Sygeplejeråd.

Erhverv - 12. juli 2021 kl. 11:31
Af Ritzau

Dansk Sygeplejeråd varsler, at den nuværende strejke skal udvides og omfatte yderligere 702 sygeplejersker i regionerne. Det oplyser fagforbundet mandag i en pressemeddelelse.

19. juni gik knap 5000 sygeplejersker i strejke, efter at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd to gange havde afvist de overenskomster, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne i kommuner og regioner var nået frem til.

arrow Læs også: DEBAT: Sygeplejestrejken handler om mere end løn

De 5000 sygeplejersker svarer til omtrent en tiendedel af alle medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener ikke, at sygeplejerskernes strejke hidtil er blevet overset, men hun håber, at udvidelsen kan lokke arbejdsgiverne til mere dialog.

- Det er for at gøre klart, at strejken betyder rigtig meget for os, og at den er et råb om, at arbejdsgiverne skal handle. Det er for at få flere til at reagere, siger hun.

- Hverken arbejdsgivere eller politikere på Christiansborg har givet udtryk for, hvor de ser det her henne. Derfor udvider vi konflikten, for at se om vi ikke kan få lidt reaktion.

Det er ikke tilfældigt, hvilke sygeplejersker der udtages til strejke. Særligt kritiske afdelinger såsom kræftafdelinger har været undtaget, og desuden er der planer for nødberedskab, som træder i kraft på strejkeramte afdelinger.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd skal udvidelsen af strejkende medlemmer findes inden for afdelinger med planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle it-funktioner.

Som noget nyt vil der også være børn blandt de patientgrupper, der omfattes. Det vil være som følge af udvidelsen til nogle afdelinger med planlagt kirurgi.

- Det er anderledes end det første udtag, men det er fordi, at vi mener, at det kan lade sig gøre. Derfor bliver det en del af strejken, siger Grete Christensen.

Hun oplyser samtidig, at der ikke har været dialog med regionernes chefforhandler, Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland, siden det stod klart, at sygeplejerskerne afviste de seneste bud på en overenskomst.

Derfor opererer sygeplejerskerne ifølge Grete Christensen løbende med planer for, hvordan strejken kan eskaleres, hvis ikke den afføder respons fra arbejdsgiverne.

- Vi vil fortsat også have planer for, hvordan vi eventuelt kan udvide i de kommende uger, siger hun.

arrow Strejkende sygeplejersker: Kampen er enormt opslidende
14. juli 2021 kl. 17:37 Opdateret: kl. 08:57
arrow Strejke: Hospitalet har aflyst hundredevis af operationer
14. juli 2021 kl. 04:05 Opdateret: kl. 15:26
arrow Sygeplejerskerne strejker: - Vi synes, det er frygteligt
10. juli 2021 kl. 13:30 Opdateret: kl. 13:30

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?