20. oktober 2020
Undersøgelsen viser, at har du ikke et studierelevant arbejde, så er troen på at komme i job efter endt studie væsentlig mere usikker, end hvis du har et studierelevant arbejde.
Undersøgelsen viser, at har du ikke et studierelevant arbejde, så er troen på at komme i job efter endt studie væsentlig mere usikker, end hvis du har et studierelevant arbejde.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studiejobbet kan være vejen til drømmejobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studiejobbet kan være vejen til drømmejobbet
Erhverv - 23. september 2020 kl. 11:15
Af Marianne Due

Det er en stor fordel at finde sig et studiejob, der også er relevant for den erhvervskarriere, som man ønsker, når den sidste eksamen er overstået.

Studierelevant arbejde åbner nemlig ikke bare døren til karrieren men giver også et boost til selvtilliden, som kan være godt at have med sig i jagten på drømmejobbet.

Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Business Danmark blandt mere end 500 studerende.

Undersøgelsen viser, at har du ikke et studierelevant arbejde, så er troen på at komme i job efter endt studie væsentlig mere usikker, end hvis du har et studierelevant arbejde.

- Det er måske ikke overraskende, at det er lettere at komme i job, med et relevant studiejob på cv'et. Men at det var så effektfuldt bør være en øjenåbner for mange af dem, der er i gang med et studie, siger Kasper Rubæk Clementsen, CCO i Business Danmark.

Og han supplerer: - Jeg er godt klar over, at der måske ikke er studierelevant arbejde til alle, men der er nogle job i studietiden, som helt sikkert vil komme dig til gode senere hen, og det i den retning man også bør kigge. Eksempelvis er salg, kundeservice og kommunikation nogle af de områder, som alt andet lige kan bruges på enhver arbejdsplads, og som virksomheder og rekrutteringskonsulenter kigger i retning af, den dag du står overfor at skulle træde ind på arbejdsmarkedet, fastslår han

Når de studerende er færdiguddannede, får de ofte skudt i skoen, at de er en forkælet curlinggeneration, der ikke gider at tage jobs, der ligger uden for det felt, de har uddannet sig inden for. Men det er ikke det billede, som afspejler virkeligheden, viser selvsamme undersøgelse. I alt afviser kun en ud af fem at tage et job, der ikke er et direkte match med deres uddannelse.

- Som udgangspunkt har man vel pligt til at tage det som byder sig, men når det så er sagt, kan jeg godt forstå en person, der har brugt fem eller flere år på at dygtiggøre sig inden for et område, og så gerne vil gå ned ad den vej, siger Kasper Rubæk Clemmensen.

Han tilføjer samtidig, at han oplever mange, der gerne vil arbejde med nogle områder, der kan styrke deres muligheder for at komme i betragtning til drømmejobbet.

- I Business Danmark er vi i dialog med rigtig mange unge både under og efter uddannelse, og det er min klare opfattelse, at mange søger i retning af salgsfagene, for det kan i mange henseender øge deres muligheder. Salg er nært beslægtet med kommunikation og netop disse område har sin berettigelse i stort set alle jobs, fastslår han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?