22. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stærkt tøjsalg øger detailhandlen i februar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stærkt tøjsalg øger detailhandlen i februar

Efter to måneders fald i detailhandlen hev et stærkt tøjsalg i februar handlen tilbage i plus.

Erhverv - 26. marts 2019 kl. 09:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stærkt tøjsalg i februar var med til at øge det samlede detailsalg med 0,2 procent fra januar til februar, når man korrigerer for de sædvanlige sæsonudsving og prisudviklingen.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Salget i den kategori, som Danmarks Statistik kalder beklædning, steg i februar med 1,9 procent. Modsat var salget af fødevarer og andre dagligvarer uændret. Andre forbrugsvarer faldt med 0,1 procent.

Tallene for detailhandlen i februar indeholder også en korrektion af tallene fra december og januar. Her var salget ikke så godt, som oprindeligt rapporteret.

I begge de to måneder faldt detailsalget i forhold til måneden før. Dermed er der stadig sket et fald i detailhandlen set over de sidste tre måneder.

Danske Banks forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm Hansen beskriver i en skriftlig kommentar forbruget som "behersket".

- Forbrugsopsvinget i Danmark er stadig meget behersket, selv om vi har solid fremgang i både realløn, job og huspriser. Og selv om renten nu ligger omkring det laveste niveau nogensinde, siger hun.

- Danskerne sparer fortsat massivt op, og der er et betydeligt potentiale for, at mange kan begynde at bruge flere penge.

Hun peger også på en anden faktor. Detailhandlen taber fortsat andele til sine konkurrenter på internettet ifølge Louise Aggerstrøm Hansen.

Sydbanks makroøkonom Søren V. Kristensen beskriver også de danske forbrugere som "forsigtige".

- Det betyder selvfølgelig, at den økonomiske vækst bliver lidt lavere, end den ellers ville have været, siger han.

- Omvendt så er de danske forbrugere på denne måde rigtig godt rustet til, når vi en dag får regnvejrsdagene tilbage i dansk økonomi.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten