19. oktober 2021
Salgstiderne på huse, lejligheder og sommerhuse er raslet ned under corona. (Arkivfoto)
Salgstiderne på huse, lejligheder og sommerhuse er raslet ned under corona. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Salgstiderne på lejligheder falder til laveste niveau nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Salgstiderne på lejligheder falder til laveste niveau nogensinde

I andet kvartal tog det i gennemsnit 70 dage at sælge en lejlighed. For huse var tallet 134 dage.

Erhverv - 20. september 2021 kl. 08:04
Af Ritzau

I andet kvartal i år tog det rekordfå dage at sælge en lejlighed, mens det for huse var det laveste niveau i 14 år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditselskaber, som låner penge ud til boligejere.

I gennemsnit tog det 70 dage at sælge en lejlighed, mens det for huse var 134 dage. Kvartalet inden var tallene henholdsvis 92 og 156 dage.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at udviklingen afspejler en travl periode på boligmarkedet med mange handler.

- Det er gået virkelig heftigt for på boligmarkedet. Prisstigningerne var i andet kvartal igen absurd høje, og så brager salgstiderne simpelthen ned.

- Det er faktisk næsten ubeskriveligt så stor en luns, der er skåret af salgstiderne på et kvartal, siger han i en skriftlig kommentar.

Han understreger dog, at der er kommet en del mere ro på boligmarkedet de seneste måneder - altså i juli, august og september.

Nyere tal fra Boligsiden viser, at antallet af handler i august var på det laveste niveau i 16 måneder.

- Vi forventer, at den lavere fart, som mere friske statistikker viser, bider sig helt fast.

- Coronaens positive påvirkning på boligmarkedet er fordampet, siger Jeppe Juul Borre i en kommentar.

For sommerhuse tog det i gennemsnit 120 dage at sælge i andet kvartal. Det er det laveste antal dage siden 2005.

Til sammenligning har det de seneste fem år i gennemsnit taget 280 dage at sælge sommerhuset.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Rejser du til udlandet i år?