6. april 2020
Billedet her er taget hos en dansk kunde, hvor Mespo har hjulpet med løsninger til at transportere enzymer igennem produktionsanlægget. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Billedet her er taget hos en dansk kunde, hvor Mespo har hjulpet med løsninger til at transportere enzymer igennem produktionsanlægget. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pulver-eksperter vil indtage Sverige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pulver-eksperter vil indtage Sverige
Opdateret 27. februar 2020 kl. 11:58
Erhverv - 27. februar 2020 kl. 11:54
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man skal bage en kage, skal der typisk bruges forskellige slags pulver som mel, sukker og måske kakao. Sådan er det også i fødevareindustrien.

For eksempel skal en producent af færdige kageblandinger bruge flere typer pulver for at fabrikere sit produkt. Pulverne skal tømmes ud af emballagen, det skal blandes sammen i produktionsanlægget i det helt rigtige forhold og pakkes igen.

Men i industriel produktion opstår der et problem, som private mesterbagere ikke oplever på samme måde hjemme i køkkenet. I et produktionsanlæg er det nemlig en stor udfordring, at forskelligt pulver bevæger og flytter sig forskelligt.

Virksomheden Mespo ApS i Sorø har netop specialiseret sig i at rådgive om håndtering af pulver i industrien og i at sammensætte og forhandle udstyr og maskiner, der er tilpasset en specifik produktion. Det er udstyr til at transportere, sigte, blande og dosere pulver og kan for eksempel være en specialtilpasset blander, der er nem at rengøre, eller et lukket transportsystem til at transportere pulveret.

- Hjemme i køkkenet ved man, at mel og sukker flyder på forskellige måder, nogle gange dumper der en stor klump mel ned i skålen, og så støver det. Vores arbejde handler om at håndtere det pulver i stor skala, fortæller direktør Bo Christoffersen.

Svenske ambitioner

Han startede virksomheden i 2014, og i dag er der fire fuldtidsansatte.

Gennem årene er bruttofortjenesten og overskuddet vokset støt. Skridt for skridt er Mespo ApS blevet udbygget. Kunderne kommer ikke kun fra fødevareindustrien, men også fra andre brancher. Og i de her uger er en ny webshop til kunderne ved at blive lanceret.

Men ikke nok med det. For halvandet år siden begyndte Bo Christoffersen at investere tid og penge i at etablere et datterselskab med en afdeling i Sverige. Afdelingen skal være løftestangen, der gør det muligt at indtage både det svenske og norske marked.

- Det giver os en fordel, for jo større et område, des større omsætning til vores leverandører af udstyr, som derfor bliver endnu gladere for at have os som ene-forhandler, siger han.

Find den rigtige mand

I det svenske datterselskab arbejder der indtil videre én mand, der har ansvar for at bygge det nye forretningsområde op fra bunden.

- Ved at gøre virksomheden større kan vi brede vores viden ud på flere mennesker. Bag det ligger der en strategi om, at virksomheden også skal kunne bestå uden mig, siger direktøren.

Det har krævet en målrettet indsats for at kunne udvide med en svensk afdeling.

- Første trin er at finde den rigtige mand. Jeg kendte én, som jeg havde arbejdet sammen med tidligere. Vi startede med et uformelt samarbejde, og det fungerede godt, fordi det gav os mulighed for at teste det af. Da flere og flere brikker faldt på plads, startede vi stille og roligt afdelingen op, siger Bo Christoffersen.

Breder forretningen ud

Undervejs har han været åbenmundet om planerne for at få dem til at lykkes.

- Jeg luftede mine idéer for andre. Hvis ikke man begynder at lufte sine tanker, så sker der heller ikke noget. Og hvis ikke du fortæller folk om de planer og idéer, du har, så kommer du heller ikke i betragtning, når der opstår en mulighed, forklarer han.

Inden for de næste fem år er målet at opnå samme kendskabsgrad i Sverige som i Danmark.

Derudover vil Mespo ApS vækste i andre brancher end fødevareindustrien. Det handler især om den farmaceutiske og kemiske industri.

- Når vi breder forretningen ud på tværs af industrien, så er vi ikke lige så sårbare som ellers. Hvis man er afhængig af et bestemt marked eller kunde, så kan der ske noget politisk, eller kunden kan flytte ud af landet, og så mister man sin forretning. Det er sårbart, siger Bo Christoffersen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten