14. juni 2021
Industriområdernes store haller er eftertragtede til at indrette baner til den voksende sport, padel. Her har Padelhuset i Gilleleje fundet plads i industriområdet Stæremosen.
Industriområdernes store haller er eftertragtede til at indrette baner til den voksende sport, padel. Her har Padelhuset i Gilleleje fundet plads i industriområdet Stæremosen.
Foto: Padelhuset.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Padel er blevet et investeringsemne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Padel er blevet et investeringsemne
Erhverv - 28. januar 2021 kl. 17:11
Af Marianne Due

Du skal ikke blive forbavset, hvis du kører rundt i et industriområde og møder sportsklædte mennesker med et bat under armen. Det er højst sandsynligt padelspillere på vej til eller fra en dyst i en nedlagt erhvervsejendom. Store bygninger med plads til padelbaner er nemlig blevet eftertragtede af investorer.

arrow Læs også: Seniorboliger er det nye sort

Det bekræfter formanden for Dansk Padel Forbund Ole Egholm.

- I 2019 havde vi 99 baner, i 2020 var antallet oppe på 203, og jeg forventer, at vi i år fordobler endnu en gang, siger Ole Egholm.

De rette ejendomme

I Nordsjælland er der padelbaner i Helsingør, Hillerød, Gilleleje, Ramløse, Tisvilde og Jægerspris. Der er desuden baner på vej i Kokkedal og Humlebæk.

- Der er kæmpe efterspørgsel på at spille padel og på at bygge baner. De private investorer kigger efter gamle industriejendomme, som de kan få lov til at indrette, mens tennisklubber, idrætsklubber og kommuner også er i gang. Vi kommer til at fordoble udbuddet i en skøn kombination af hurtige investorpenge og de lidt langsommere projektpenge fra foreninger og kommuner, siger Ole Egholm.

En god forretning

Der er dog ikke altid ligetil at få lov til at omdanne en gammel industribygning eller lagerhal til padel. Det kræver byggetilladelse fra kommunen og der skal leves op til stramme brandregulativer. Kommunernes håndtering af padelbaneprojekter er også meget forskellig, forklarer han.

- Men der er i den grad en forretning i padelsporten, så mange velhavere kaster investeringspenge ind i sådanne projekter. En padelbane koster måske 250.000 kroner at anlægge, men i denne vinter har der været totalt udsolgt, selv om det koster de 300 kroner i timen at booke en bane, siger Ole Egholm.

Padelsporten, der er en den næststørste sport i Spanien og som mange måske har prøvet på Club la Santa, kom for alvor til Danmark i 2012. Lige siden har sportsgrenen oplevet vækst.

- Jeg har ikke kendskab til andre sportsgrene, der er vokset med samme vækstrate, og jeg tror ikke, det er en grille, der forsvinder. De sidste par år er interessen for at spille eksploderet, og eksplosionen er ikke færdig endnu, så der bliver både bygget baner i små landsbyer og flere store centre med op til 18 baner, siger Ole Egholm.

Nyt liv i områderne

- Nogle driller os og siger, at padel foregår i de ældste, mest nedslidte og iskolde erhvervsejendomme, hvor man kan klemme en bane ind, men det giver da også liv til et erhvervsområde, og det er superfint, at man kan bruge nedlagte ejendomme til det, siger han, og understreger, at der nu også er investorer og foreninger, der vælger at bygge nye padelhaller op helt fra grunden - både for at være sikre på, at ejendommen er perfekt tilpasset padelsportens behov, men også fordi markedet ikke længere bugner med velegnede gamle industriejendomme til formålet.

Til at spille padel skal der som minimum være seks meter til loftet over hele padelbanen, men de rigtigt gode indendørs padelcentre har otte, måske 10 meter til loftet.

arrow Investorerne ser mod Nordsjælland
28. januar 2021 kl. 06:53 Opdateret: kl. 12:02
arrow Vurdering: Butiksejendomme vil tabe i værdi
28. januar 2021 kl. 06:45 Opdateret: kl. 12:02

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Hvor langt tror du Danmark når ved EM