4. august 2020
Ib Elberg, der er formand for Faxe Erhvervsforening, mener, at den debat, som Handl Lokalt-kampagnen i Faxe har medført, har været et væsentligt delresultat, når man vil styrke det lokale handelsliv. Foto: Nikolaj Rasch Skou
Ib Elberg, der er formand for Faxe Erhvervsforening, mener, at den debat, som Handl Lokalt-kampagnen i Faxe har medført, har været et væsentligt delresultat, når man vil styrke det lokale handelsliv. Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opskriften på at sikre lokal handel har flere ingredienser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opskriften på at sikre lokal handel har flere ingredienser
Erhverv - 23. februar 2018 kl. 16:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Else Damsgaard
De lokale butikker skal sørge for selv at blive en del af nethandlen - plus de skal kombinere det med indsatsen i den fysiske butik.

arrow Læs også: Ib Elberg i Langt fra Borgen: - Fjern ikke lukkeloven

- Vi skal alt det i butikken, som vi ikke kan på nettet. Der skal være oplevelser. Det skal være spændende. Personalet skal være uddannet og give en god service, siger Per Nyborg, administrerende direktør i det privatejede Institut for Center-Planlægning, ICP. Og det svar ser han også som svaret på, hvorfor antallet af butikker falder i handelsbyerne:

- Det kræver mange ressourcer at gøre begge dele, og det kan være svært for en mindre virksomhed. Det er nemmere for dem med en stor organisation, siger Per Nyborg.

ICP står også bag en analyse, der viser, at antallet af danske handelsbyer falder fra de nuværende 109 til godt 50 om 10 år, eller i værste fald kun knap 30.

Vellykket kampagne
I Faxe Kommune tog detailhandlen sidste år initiativ til en Handl Lokalt-kampagne, som sluttede til nytår. Formand for Faxe Erhvervsforening, Ib Elberg, konkluderer, at kampagnen var vellykket.

- Hovedformålet med at skabe mere opmærksomhed er til fulde nået, og det vigtigste delresultat er nok, at vi har fået skabt debat i lokalbefolkningen om, hvad det betyder at have lokale arbejdspladser og virksomheder, der betaler skat, så vi kan bevare velfærden.

Ib Elberg ejer to butikker. Det er Din Tøjmand i Faxe og St. Heddinge, og han er optimistisk og tror på de fysiske butikker.

- Vi har 30.000 ekspeditioner om året tilsammen for de to butikker, og vi vækster i St. Heddinge. Jeg tror, det vigtigste er, at vi har mundvigene op og giver kunderne en god oplevelse, når de kommer ind i butikken, siger den erfarne tøjmand, der har haft butikkerne i henholdsvis 30 og 20 år. Nogen specifik hjemmeside har butikkerne ikke, men er med i kæden af samme navn, som har webshop.

Synlighed online er vigtig
Søgninger i Google afslører, at forbrugeren ofte søger en ikke-lokal vare i en lokal butik, og det skal butikkerne være opmærksom på, mener en af ejerne bag virksomheden Handl-Lokalt.dk i Haslev.

- Kunderne starter ofte med at finde inspiration på nettet, men når de så vil finde den lokale fysiske butik, søger de også ofte på nettet. Det skal butikkerne udnytte, siger Søren Lylloff.

- Hvis kunderne søger på »konfirmationstøj Ringsted« eller »Nike-sko Haslev«, så er det, fordi de har fået inspiration og nu søger en fysisk butik. Derfor skal de lokale butikker online vise, hvad de står for. De behøver ikke have en webshop, forklarer Søren Lylloff.

arrow Handelskrig: Naboby lukker vores butikker
03. november 2018 kl. 05:59 Opdateret: kl. 15:43
arrow På søndag er der cykelløb inde hos Din Tøjmand i Faxe
01. august 2018 kl. 08:13 Opdateret: kl. 12:10
arrow Fødselsdagstorv på Vinkældertorvet
26. juni 2017 kl. 10:34 Opdateret: kl. 10:34

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?