20. oktober 2019
Fredag er en stor dag for Novo Nordisk, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse har godkendt selskabets nye diabetespille, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling. (Arkivfoto).
Fredag er en stor dag for Novo Nordisk, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse har godkendt selskabets nye diabetespille, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling. (Arkivfoto).
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novo Nordisk får godkendt diabetespille i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novo Nordisk får godkendt diabetespille i USA

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk får vigtig godkendelse i USA, hvor diabetespille nu kan sælges.

Erhverv - 20. september 2019 kl. 16:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Novo Nordisks nye diabetespille, der forventes at kunne indbringe et stort milliardsalg i fremtiden.

Diabetespillen, der får navnet Rybelsus, forventes at blive en af selskabets helt store sællerter i årene, der kommer.

Godkendelsen er helt på linje med dengang, da Novos bedst sælgende lægemiddel, Victoza, blev godkendt i 2010. Det vurderer koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, Mads Krogsgaard Thomsen.

- Det er super vigtigt for os. Det var en meget stor dag for os, da Victoza den 25. januar 2010 blev godkendt i USA, men jeg vil sige, at den her godkendelse er helt i samme liga, siger Mads Krogsgaard Thomsen til Ritzau Finans.

Rybelsus er et lægemiddel, der går ind og påvirker kroppes produktion af insulin, som diabetespatienter producerer for lidt af, slet ikke producerer eller har nedsat følsomhed overfor.

Novo Nordisk har historisk haft fokus på at udvikle midler, som diabetespatienterne tager ved at stikke sig under huden.

Men med godkendelsen af pillen kan Novo Nordisk komme ind på et marked, der vurderes at have en værdi på 200 milliarder kroner om året.

Sydbank vurderer, at Novo Nordisks pille vil kunne toppe med årligt salg på 38 milliarder kroner.

- Det her har et kæmpe potentiale og kan blive det bedst sælgende middel for Novo Nordisk, siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau.

- Det er et middel med nogle særdeles attraktive egenskaber på et marked, som er kæmpe stort, siger han.

Til sammenligning solgte Novos i øjeblikket bedst sælgende middel, Victoza, sidste år for 24,3 milliarder ud af Novos samlede salg på 111,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk forventer, at pillen kan komme på markedet i løbet af de sidste tre måneder af 2019.

Novo Nordisk har også ansøgt om at få godkendt midlet i Europa. Her afventer endnu en blåstempling.

arrow Læs også: Senioranalytiker: Diabetespille kan blive Novos rygrad
arrow Novo står foran stor eksamen - kan åbne dør til 200 milliarder
19. september 2019 kl. 18:15 Opdateret: kl. 18:16

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten