22. marts 2019
I København og Aalborg er lejlighedsmarkedet bremset op de seneste måneder, og det har også gjort det lidt sværere at sælge huse, vurderer chefanalytiker. (Arkivfoto)
I København og Aalborg er lejlighedsmarkedet bremset op de seneste måneder, og det har også gjort det lidt sværere at sælge huse, vurderer chefanalytiker. (Arkivfoto)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindre fart på lejlighedsmarkedet smitter af på hussalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindre fart på lejlighedsmarkedet smitter af på hussalget

De seneste måneder er lejlighedssalget i større byer bremset op. Det påvirker hussalg i København og Aalborg.

Erhverv - 08. marts 2019 kl. 08:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste måneder er markedet for lejligheder i de store byer bremset op, og det begynder så småt at kunne mærkes på hussalget - om end i mindre grad.

Det vurderer Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker i Nordea.

I København og Aalborg er antallet af lejligheder med til-salg-skilte steget med op mod 50 procent på et år.

I de andre store byer har billede været det samme, men dog i mindre grad.

Samtidig er der knap syv procent flere huse til salg i København og Aalborg, mens stigningen på landsplan er på 1,2 procent. Det viser tal fra Finans Danmark, der er en organisation for finanssektoren.

- Når det bliver sværere at sælge ejerlejligheden, så kommer der færre andengangskøbere, og det påvirker husmarkedet, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Både fordi der ikke er så mange til at købe husene, men også fordi nogle førstegangskøbere måske bliver påvirket af, at de kan godt kan se, at lejlighedsmarkedet er bremset lidt op, siger hun.

På lejlighedsmarkedet har salgspriserne været sivende de seneste måneder i flere af de store byer.

Det hænger ifølge Lise Nytoft Bergmann sammen med, at mange års prisstigninger sammen med strammere låneregler har luget ud i feltet af boligkøbere.

Selv om der også er kommet flere huse til salg i samme områder, skal man dog næppe forvente store prisfald.

- Når udbuddet stiger, presser det alt andet lige priserne ned. Men der er ikke voldsomt mange huse til salg, så man skal næppe forvente faldende priser.

- Men man skal nok vænne sig til, at de meget flotte prisstigninger, vi har været vidne til de seneste år, vil være noget mere moderate, når vi kigger ud i fremtiden, siger Lise Nytoft Bergmann.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten