16. oktober 2021
Tårnet på Christiansborg er et af de unikke steder, man kan spise julefrokost hos Meyers. Foto: Meyers
gallery icon

Se billedserie

Tårnet på Christiansborg er et af de unikke steder, man kan spise julefrokost hos Meyers. Foto: Meyers
Foto: wonderful copenhagen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Meyers ånd« lægges ind over julemaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Meyers ånd« lægges ind over julemaden
Erhverv - 23. september 2021 kl. 12:57

- Sidste år blev vi lukket ned i begyndelsen af december, så der var jo masser af julefrokoster, vi aldrig fik afviklet. Så i år glæder vi os virkelig meget til at holde julefrokoster for en masse glade mennesker, fortæller Marie Egede, forretningschef, Meyers.

Hun ser frem til, at 2021 bliver et stort år for Meyers, når det handler om julefrokoster. Som minimum skal den i hvert fald helst matche 2019, som var det sidste »normale« år, før coronaen.

Meyers råder over tre storkøkkener, fire restauranter i København og to spisesteder i Odense. Alligevel kan det komme til at knibe med pladsen i restauranterne, hvis det kommer til at gå så godt, som forretningschef Marie Egede håber.

- Vores største udfordring bliver helt klart kapacitet. Jeg er sikker på, at der hurtigt bliver udsolgt i vore restauranter.

Forskellige koncepter

Hos Meyers er der mulighed for at holde julefrokost på vidt forskellige måder afhængig af, hvilken af restauranterne, der kommer til at danne rammen om festen. Skal I have mange med til årets julefrokost, så er SULT i Cinemateket det oplagte sted. Restauranten ligger centralt i København og har plads til 120 spisende gæster. På SULT skaber art deco-detaljer og filmplakater rammen om en oplevelse, hvor der er en julebuffet med både klassiske og mere moderne juleretter.

- SULT er stedet, hvis man ønsker at holde en decideret julefest, hvor der også er mulighed for at danse, lyder det fra Marie Egede.

Højtbelagt i Tårnet

Meyers tilbyder også en julefrokost med højtbelagt smørrebrød, som man kan nyde til udsigten højt hævet over København. Stedet er Tårnet på Christiansborg, hvor Meyers serverer klassisk smørrebrød med ingredienser både fra havet, landet og marken.

Forretningschef Marie Egede forklarer, at det er klassisk smørrebrød med et nordisk tvist, og for at understrege julestemningen bliver der som afslutning på måltidet serveret Tårnets risalamande med mandelgave til bordet.

Gastronomi på topniveau

Fasangården i Frederiksberg Have er det tredje sted i København, hvor Meyers tilbyder et julefrokostarrangement. Her er gæsterne i omgivelser, hvor historiens vingesus virkelig kan mærkes.

Siden Christian d. 5. i 1682 fik opført det kongelige fasaneri og bolig for kongens fasanmester, har Fasangården haft hjemme i Frederiksberg Have. I årenes løb har den fornemme embedsbolig, der blev opført i sin nuværende form i 1828, været bolig for blandt andre den daværende Kronprins Frederiks kabinetssekretær, Peter Carl Jessen, sommerbolig for digteren Adam Oehlenschläger og æresbolig for fysikeren H. C. Ørsted. Nu er stafetten så foreløbig endt hos Meyers.

- Fasangården er gastronomi på et højt niveau, og julemenuen vil afspejle restaurantens sædvanlige menu i format og ambition med julesæsonens råvarer og smage, og en menu som vil skifte hen over julemånederne afhængig af, hvilke råvarer der er tilgængelige, forklarer Marie Egede.

Traditionel med et tvist

Julemad er om noget forbundet med traditioner. Julefrokosten skal der ikke pilles for meget ved, den skal være som den plejer. Alligevel vover Meyers at lægge den »Meyerske ånd« ned over nogle af retterne. Det kan eksempelvis være den stegte sild i karamelliseret æblelage med syltede løg og friterede kapers, der serveres i Tårnet på Christiansborg

- Vi serverer sild, fordi det skal der være til en julefrokost, men vi giver den et lille tvist, så det ikke bare et traditionelt, men også »meyersk«, anfører forretningschef Marie Egede.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Rejser du til udlandet i år?