19. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille omsætningsvækst i DFDS trods lavere pund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille omsætningsvækst i DFDS trods lavere pund

DFDS hæver omsætningen en lille smule og præciserer forventningerne til 2017 en smule.

Erhverv - 14. november 2017 kl. 08:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rederiet og logistikvirksomheden DFDS sejler støt og roligt ud af samme kurs som sidste år.

I hvert fald afviger tallene for tredje kvartal i år i det store og hele ikke væsentligt fra det, man præsterede i samme periode sidste år.

Driftsresultatet er næsten det samme, men DFDS omsatte dog for tre procent mere i kvartalet, justeret for ikke-sammenlignelige poster.

Shipping-divisionen lå nogenlunde på niveau med sidste års omsætningsrekord på trods af, at det britiske pund og et afdæmpet norsk marked trak i den forkerte retning.

Til gengæld steg fragtmængden på Nordsøen med otte procent.

Logistikdivisionen opnåede et højere resultat, og administrerende direktør Niels Smedegaard er sikker på, at fremgangen fortsætter.

- Vi er glade for at være på sporet mod at indfri forventningen om et resultat for 2017, der drevet af højere fragtindtjening overstiger sidste års rekord.

Hjulene drejer hurtigere i Europa, og mange af vores fragtkunder har planer om at udvide deres aktiviteter i 2018, siger han i en pressemeddelelse.

Og selv om DFDS i forbindelse med regnskabet sænker forventningerne til årets omsætningsvækst fra omkring fire procent til tre procent, så er troen på en højere bundlinje intakt.

Ledelsen forventer et driftsresultat i intervallet mellem 2650 og 2750 millioner kroner, hvilket i givet fald vil være højere end sidste års resultat på 2588 millioner.

Mandag aften meddelte selskabet, at man har købt alle aktierne i det hollandske transportselskab Alphatrans.

Selskabet råder over 125 lastbiler og 720 vogne og har knap 200 ansatte i seks lande. Blandt dem er Portugal, hvor DFDS ikke har været etableret indtil nu.

Sidste år omsatte det for 45 millioner euro, svarende til 330 millioner kroner.