21. marts 2019
Fusion mellem Widex og Sivantos vil skabe verdens tredjestørste producent af høreapparater. (Arkivfoto)
Fusion mellem Widex og Sivantos vil skabe verdens tredjestørste producent af høreapparater. (Arkivfoto)
Foto: François Lenoir/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Høreapparatproducenten Widex får ja til fusion med rival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høreapparatproducenten Widex får ja til fusion med rival

Det danske høreapparatselskab Widex har fået grønt lys af EU til fusion med konkurrenten Sivantos.

Opdateret 14. februar 2019 kl. 09:12
Erhverv - 14. februar 2019 kl. 09:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

EU-Kommissionen har godkendt den danske høreapparatproducent Widex' fusion med Sivantos. Fusionen gennemføres i starten af marts.

Det samlede selskab vil blive et af verdens tre største producenter af høreapparater med mere end 10.000 ansatte på verdensplan.

arrow Læs også: Widex trækker ansøgning om kæmpefusion

Det vil have en markedsandel på omkring 25 procent på globalt plan.

EU-Kommissionen har vurderet, at der ikke er nogen problemer med fusionen i forhold til konkurrencen på markedet.

Fusionen mellem de to selskaber blev offentliggjort i maj sidste år. Selve godkendelsen har dog ikke kørt helt på skinner.

I oktober valgte de to selskaber at trække ansøgningen til EU-Kommissionen tilbage. Det skete uden nærmere begrundelse.

En ny blev sendt ind i starten af januar, og den er altså nu blevet godkendt.

Sivantos udspringer fra tyske Siemens, men har i dag hovedkontor i Singapore.

Ifølge Widex vil fusionen skabe bedre forudsætninger for at stå stærkt på markedet.

- Vores mål hos Widex har altid været at udvikle de bedst mulige høreapparater for at forbedre livskvaliteten for dem med nedsat hørelse. Fusionen med Sivantos bringer os et skridt tættere på det mål, siger formand for bestyrelsen Jan Tøpholm i en pressemeddelelse.

Den fusionerede virksomhed vil blive ejet af kapitalfonden EQT, der ejer Sivantos, og Tøpholm- og Westermann-familierne, der ejer Widex. Sidstnævnte bliver den største aktionær.

Danmark er generelt set stærkt repræsenteret på markedet for høreapparater, da tre af verdens seks største selskaber har dansk adresse.

Foruden Widex er det GN ReSound og Oticon, der er ejet af henholdsvis GN Store Nord og William Demant.

arrow Widex vil være verdens største
18. maj 2018 kl. 05:08 Opdateret: kl. 17:21

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten