20. april 2021
Halvdelen af Hellebæk Klædefabrik, cirka 5000-6000 kvadratmeter, skal omdannes til boliger, fortæller Claus Skytte, der er Head of Development hos ejendommens administrator DEAS Asset Management A/S.  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Halvdelen af Hellebæk Klædefabrik, cirka 5000-6000 kvadratmeter, skal omdannes til boliger, fortæller Claus Skytte, der er Head of Development hos ejendommens administrator DEAS Asset Management A/S. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmearbejdspladsen kan ligge lige om hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmearbejdspladsen kan ligge lige om hjørnet

Hellebæk Klædefabrik er på vej gennem lokalplanproces, der skal forvandle de gamle fabriksbygninger og nuværende kontorer til en blanding af bolig og erhverv.

Erhverv - 01. december 2020 kl. 09:23
Af Marianne Due

Det er ikke alle, der har mulighed for at indrette en hjemmearbejdsplads som et professionelt kontor, så måske er løsningen, at fremtidens hjemmearbejdspladser ligger udenfor men meget tæt på ens hjem. Det er i hvert fald et bud fra Hellebæk Klædefabrik, der i øjeblikket er ved at blive omdannet fra kontorhotel til kombineret bolig og erhverv.

arrow Læs også: Digitalt borgermøde om den nye Hellebæk Klædefabrik

- Måske skal der, set i lyset af coronakrisen, mere fokus på moderne og fleksible arbejdspladser tættere på, hvor folk bor. Vi tror på, at der findes et behov for "hjemmearbejdspladser", som ikke nødvendigvis ligger i boligen. Fordelen er, at man undgår transporttiden til kontoret fx i København, men opretholder rytmen i en arbejdsdagligdag og kommer ud af boligen, siger Claus Skytte, der er Head of Development i DEAS Asset Management A/S.

I flere år har det været svært at leje de mange kvadratmeter ud til erhvervsformål. Nu skal en ny lokalplan sikre, at halvdelen af klædefabrikken kan omdannes til boliger. Foto: Allan Nørregaard

FAKTA
  • Hellebæk Klædefabrik
  • Ejer PensionDanmark og Velliv
  • Udvikler og aktiv bygherre: DEAS Asset Management
  • Vision om at kombinere boliger og kontorer med det gode arbejdsliv, friluftsiv og velvære samt grønne fællesskaber.
  • Opført i 1873.
  • Klædefabrikken lukkede i 1977.
  • Renoveret i 1989 og fungerer i dag som kontorfællesskab.
  • Lejemål fra 25-600 kvadratmeter. I alt 12.000 kvadratmeter
  • 51 virksomheder har i dag adresse på Klædefabrikken
  • Hjemmeside: https://xn–hellebk-kldefabrik-tube.dk/
En halvtom bygning

Det er PensionDanmark og Velliv, der ejer Klædefabrikken, mens DEAS Asset Management er udvikler og aktiv bygherre på projektet. I mange år har Klædefabrikken været udlejet til kontorer, men halvdelen af udlejningsmålene står tomme, og ejerne ønsker derfor at forny og renovere de historiske bygninger ved at indrette boliger. Lokalplanprocessen er i gang og i Helsingør byråds By-, Plan- og Miljøudvalg er lokalpolitikerne enige om at Hellebæk Klædefabrik kan omdannes til boligformål med en grænse på 50 procent boliger. Inden lokalplanen vedtages endeligt vil der være en offentlig høringsperiode, hvor naboerne til projektet høres og har mulighed for at kommentere projektet og dets indhold.

- Udviklingen af Hellebæk Klædefabrik er et fantastisk spændende og ambitiøst projekt. Ambitionen er at skabe et levende fællesskab i de historiske omgivelser. Nu skal vi konkretisere skitseprojektet yderligere, som en del af lokalplanprocessen, der kører i 2021, siger Claus Skytte.

Centrum for fællesskaber

Tankerne bag den nye Hellebæk Klædefabrik er at skabe et sted, hvor man kan bo og arbejde, og hvor kombinationen af boliger og erhverv skal give optimale rammer for, hvordan arbejdsliv og fritidsliv hænger sammen.

I dag er Hellebæk Klædefabrik et kontorhotel men en stor del af lokalerne står tomme. Foto: Allan Nørregaard

- Det kan være ved at kombinere bolig med kontor. Og ved at have mulighed for at arbejde hjemme i professionelle omgivelser. Og også ved at skabe et fælles mødested i hverdagen, der både fungerer som fælleskøkken og uformel lounge i både arbejdstiden og fritiden, siger Claus Skytte og forklarer, at det fremtidige projekt er delt op i det blå, det grønne og det gule fællesskab.

Hellebæk Klædefabrik ligger med udsigt over Øresund. Foto: Allan Nørregaard

Tæt på vandet

- Det blå fællesskab udnytter nærheden til vandet med mulighed for f.eks. kajaksejlads, sauna og friluftsliv. Det grønne fællesskab indeholder væksthus, nyttehaver og fællesspisning, mens det gule fællesskab er vores nye kontorkoncept, der faciliterer "det gode arbejdsliv", fortæller han.

Det bliver ikke kun fremtidens beboere og virksomheder, der får mulighed for at bruge Hellebæk Klædefabriks faciliteter. Naboerne og lokalområdet inviteres også indenfor, fremgår det af projektets visionsmateriale. Der er lagt op til at fællesområderne med lounge, fælleskøkken og mødelokaler også kan bruges af lokalområdets beboere.

Hellebæk Klædefabrik ligger som en samling markante bygninger ved Strandvejen. Foto: Allan Nørregaard

- Her skal der være mulighed for at booke en arbejdsplads efter behov og afholde møder, foredrag og events i lækkert indrettede lokaler med de nyeste IT faciliteter og den gode kaffe, siger Claus Skytte.

Det er dog ikke kun bygningerne men også omgivelserne, naturen og nærheden til vandet, der tænkes ind som mulighed for sunde aktiviteter og møderum i det fri. DEAS Asset Management forventer, at åbne for det nye kontorkoncept i forsommeren 2021.

Hellebæk Klædefabrik er et markant byggeri ved Norde Strandvej. Foto: Allan Nørregaard

arrow Udvalg: Højest 50 procent boliger på klædefabrik
10. september 2020 kl. 05:44 Opdateret: kl. 15:14
arrow DEBAT: Bevar Hellebæk Klædefabrik som erhvervsområde
09. september 2020 kl. 11:16 Opdateret: kl. 10:12
arrow Her er investorernes planer for historisk klædefabrik
03. september 2020 kl. 04:42 Opdateret: kl. 14:38

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?