23. september 2020
Google har lanceret en målsætning om at være helt CO2-fri i 2030. (Arkivfoto)
Google har lanceret en målsætning om at være helt CO2-fri i 2030. (Arkivfoto)
Foto: Mike Blake/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Google udligner hele sit CO2-aftryk tilbage til 1998

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Google udligner hele sit CO2-aftryk tilbage til 1998

I 2030 ønsker Google at være helt CO2-fri. Det følger, efter at virksomheden har været CO2-neutral i flere år.

Erhverv - 14. september 2020 kl. 12:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igennem flere år har Google været en storforbruger af grøn energi.

Det har nu resulteret i, at den amerikanske it-virksomhed kan annullere hele sit CO2-aftryk med tilbagevirkende kraft.

Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

Ifølge Google har virksomheden været CO2-neutral siden 2007. Men nu rækker neutraliteten tilbage til stiftelsen i 1998 - altså ni års CO2-neutralitet ekstra.

Samtidig med Googles udligning af CO2-aftrykket, har virksomheden sat sig en målsætning for de kommende år.

I 2030 vil Google være helt CO2-fri. Det vil sige, at virksomheden kun vil bruge grøn energi i alle sine datacentre og kontorer rundt om i verden.

Google oplyser selv, at den er den første virksomhed af sin størrelse til at have en sådan målsætning.

- Det er et ekstremt vidtrækkende og krævende mål, lyder det fra Google i pressemeddelelsen.

- Mange ønsker at blive CO2-neutrale, men at være helt fossifri 24 timer i døgnet rækker langt videre, blandt andet fordi solen ikke skinner hele tiden, og vinden ikke blæser hele tiden.

I dag er Google allerede en af verdens største forbrugere af vedvarende energi.

Fremover vil investeringerne i sol- og vindenergi blive udvidet yderligere.

Tidligere har en række andre virksomheder lavet deres egne målsætninger for udledning af CO2.

Blandt andet har Microsoft i 2030 en plan om at fjerne mere CO2, end it-virksomheden selv udleder - med andre ord være CO2-negativ.

Planen skal bidrage til, at Microsoft i 2050 helt har fjernet det CO2-aftryk, der er udledt direkte og gennem strømforbruget siden starten i 1975.

Herhjemme har Vestas annonceret en plan om at være CO2-neutral i 2030, mens Novo Nordisk sigter efter at være klimaneutral på drift og transport i 2030.

Derudover har Arla, Danish Crown og Mærsk planer om at være CO2-neutral i 2050.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har debatten om sexisme taget overhånd?