22. oktober 2018
- Stor fleksibilitet og nærhed er det vigtigste for os som vandrerhjemspar, siger Ulrikka og Jens Worsøe, som på 26. år driver Danhostel Kalundborg Vandrerhjem med passion. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

- Stor fleksibilitet og nærhed er det vigtigste for os som vandrerhjemspar, siger Ulrikka og Jens Worsøe, som på 26. år driver Danhostel Kalundborg Vandrerhjem med passion. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt værtskab og fleksibilitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt værtskab og fleksibilitet
Erhverv - 20. september 2018 kl. 03:34
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er værtsparret Ulrikka og Jens Worsøe, der udgør rammerne om Danhostel Kalundborg Vandrerhjem, som er specielt på flere måder. Det gælder en både naturskøn nærhed til oplevelser og en placering et par hundrede meter fra den historiske Højby i Kalundborg. Selve vandrerhjemsbygningen i fire fløje er også flot og fornuftigt indrettet, men det er vandrerhjems-parret, der gør den helt store forskel.

Ulrikka og Jens Worsøe, som fejrede 25-års jubilæum på vandrerhjemmet tidligere i år, havde ideer, visioner, principper og klare holdninger til for eksempel miljø, økologi, grøntsager, rygning og personlig service, da de kom til Kalundborg, og det er der udviklet på hen over årene. Men grundlæggende er holdningerne de samme i dag, og parret er ikke ét, der skærer hjørner.

Servicen skal holdes
- Hele den store omgang morgenmad sættes op, selvom der kun er én gæst. Det skete for en tysker i foråret, og han var imponeret over det og roste os i sin anmeldelse på TripAdvisor, fortæller Ulrikka Worsøe som et eksempel.

Kalundborg Vandrerhjem har årligt mellem 12.000 og 15.000 gæster, hvortil skal lægges 2000 til 3000 på dagkursus. Stedet er indrettet med 111 sovepladser, men vandrerhjemmet har haft op til 150 unge overnattende. Receptioner op til 200 er muligt, fordi alle ikke kommer på samme tid.

Tidsrummene, hvor gæsterne kan spise, kan også indrettes efter gæsternes behov. Og gæster kan deltage i langbordsspisning på vandrerhjemmet eller spise i en middelalderkælder i Bistro Bispegården, som Ulrikka og Jens Worsøe også driver i Højbyen tæt på den femtårnede Vor Frue Kirke.

Jens og Ulrikka Worsøe kan ikke komme i tanker om nogle ekstra ting, der gør Danhostel Kalundborg Vandrerhjem til en særlig oplevelse:

- Vi ligger tæt på natur, strand, by, kultur og masser af aktivitetsmuligheder. Det er også forhold, som vi »sælger« vandrerhjemmet på, lyder det fra parret, som i øvrigt er enige om, at de er der for gæsternes skyld. Og ikke omvendt.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten