26. november 2020
- Vores virksomheder springer ud af forskningen. De arbejder med produkter, der har patent eller er svære at kopiere, og mange af de teknologier kommer til at redde verden, siger direktør for kommunikation og community i DTU Science Park. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

- Vores virksomheder springer ud af forskningen. De arbejder med produkter, der har patent eller er svære at kopiere, og mange af de teknologier kommer til at redde verden, siger direktør for kommunikation og community i DTU Science Park. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Futurebox vil være blandt Europas bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Futurebox vil være blandt Europas bedste
Erhverv - 20. oktober 2020 kl. 18:41
Af Marianne Due

- Hej, kan jeg hjælpe?

arrow Læs også: Futurebox er familien, hvor Zenze skal vokse

Spørgsmålet kommer ikke fra en imødekommende receptionist bag en skranke, når du træder søgende ind i bygningen, der huser Futurebox i DTU Science Park på Elektrovej i Lyngby. I stedet står du i et råt og livligt lokale, hvor en sofagruppe med orange møbler, lave og høje kaffeborde indbyder til en snak. En blank ståltrappe fører til kontorerne ovenpå og spiller sin egen rytme, når travle skridt går op eller ned. Et par små grupper er i gang ved mødebordene, og det er der, spørgsmålet kommer fra. Direktør Gitte Skibstrup Nikolajsen vil lige sikre sig, at gæsten bliver godt modtaget.

FAKTA
  • Futurebox
  • Adresse i DTU Science Park, Kgs. Lyngby
  • Futurebox er en inkubator og accelerator for deep tech-startups.
  • 10-15 ansatte
  • DTU Science Park huser mere end 290 virksomheder i forskerparken på DTU Campus og i Hørsholm.
  • Flere end 4200 mennesker arbejder i de +290 virksomheder.
  • Hjemmeside: https://dtusciencepark.dk/futurebox/

Lidt senere fortæller hun om sin opgave som leder af Futurebox.

- Vi er det kommercielle ben på DTU, og vi vil være en af de førende i Europa, når det handler om inkubation og accelleration. Det vil sige, at vi skal få startups hurtigere, bedre og mere omkonstningseffektive til markedet.

Rammer og community

Futurebox har i sin nuværende form været i gang i 2½ år og er et accelerationshus i DTU Science Park. Det er et hus og et community, hvor Gitte Skibstrup Nikolajsen sammen med 12 ansatte sørger for at skabe de bedste rammer for nystartede virksomheder indenfor deeptech.

- Jeg skal sætte strategien sammen med ledergruppen for DTU Science Park, for hvad vi vil med acceleration i forskerparken. Derfra har vi en stor kommunikationsopgave i at fortælle, hvad det er, vi vil, og hvad vi kan. Dernæst skal jeg og teamet her facilitere og rådgive vores startup-virksomheder til vækst. Hvad har de brug for? Eller hvem har de brug for at komme i kontakt med, fortæller Gitte Skibstrup Nikolajsen og sætter lidt flere ord på:

- Netværk er alt for mig. Det er naturligt for mig at søge viden, og jeg er nysgerrig efter at møde nye mennesker.

Begge dele er helt uundværlige kompetencer, når man vil have forskere, studerende, etablerede virksomheder, startups og ikke mindst investorer til at møde hinanden og få gavn af mødet.

- Vi er altid på udkig efter corporates, der gerne vil samarbejde med forskerparken for at udvikle sig eller med en startup, der matcher deres forretning, siger Gitte Skibstrup Nikolajsen.

- Netværk er alt for mig. Det er naturligt for mig at søge viden, og jeg er nysgerrig efter at møde nye mennesker, siger Gitte Skibstrup Nikolajsen, der blandt andet har ansvaret for at forskere, virksomhedsledere, iværksættere og investorer får kontakt med hinanden.

Netværk og alliancer

Startup-virksomhederne bliver tilknyttet Futurebox på to måder. De kan blive en del af inkubations- eller accellerationsprogrammet. Der er kontorpladser, mødelokaler og prototypeværksted hos Futurebox, og de får tilknyttet rådgivere, bliver matchet med et skræddersyet team af mentorer, møder andre ligesindede iværksættere, som de kan dele erfaringer med og de bliver hjulpet med at søge fonde eller møde investorer. En vigtig del omkring den udveksling af viden, der skal give virksomhederne et skub, er også faglige seminarer, events, små og større arrangementer som kaffemøder, morgenmad eller fredagsbar. Futurebox og DTU Science Park er værterne, men det er ofte virksomhederne selv, der leverer indholdet i form af en pitch, hvor de fortæller om deres ideer og planer.

Deruodver indgår Futurebox i en alliance med inkubationshuse rundt omkring i Europa, så udveksling af viden også er international. Og så er der det med pengene. Iværksættere har brug for investorer og som etableret virksomhed eller investor kan man blive tilknyttet Futurebox som partner, hvis man er interesseret i at få tæt kontakt med startup-miljøet og nye virksomheder, der arbejder for at gøre en forskel i verden.

Ordbog
  • Deeptech: Er teknologi baseret på patenter og forskning
  • Inkubation: Kontorfællesskab og adgang til rådgivere indenfor forretningsudvikling. Pt er der cirka 25 startup-virksomheder i inkubation hos Futurebox. Der er plads til 50
  • Startup: En helt ung iværksættervirksomhed, der arbejder med at komme fra ide til marked.
  • Scale-up: Iværksættervirksomhed, der er klar til at vokse sig større.
  • Accelleration: Et kortere program for scale-up-virksomheder, hvor der bliver skubbet til forretningsudviklingen.
  • Aktuelt accellerationsprogram: Danish Tech Challenge. Startet 1. september og afsluttes i januar. 20 startups flytter ind i Futurebox og deltager. Hovedprisen er på 500.000 kroner.
  • Europæisk accellerationsprogram: EIT Urban Mobility Accelerator, hvor opgaven blandt andet er at skabe beboelige byrum, der tager højde for social afstand og sanitet og tilbyde nye transportmuligheder, der tager højde for nye sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med COVID-19.
  • Community: Det lokale netværk med rod i Futurebox og DTU Science Park.
  • DeepTech Alliance: Et samarbejde og netværk mellem inkubationshuse på tværs af landegrænser i Europa.
Tålmodige investorer

- Vores virksomheder springer oftest ud af forskning. De arbejder med produkter, der har patent eller er svære at kopiere, og mange af de teknologier kommer til at redde verden. Mange af vores startups arbejder med nye produkter, som du kan se eller røre ved, og det kan vores investorer godt lide, men her er der brug for tålmodige penge, for vores startups er på så tidlige stadier, og ikke så hurtigt skalerbare, som du ser det med nutidens apps. Derfor kan der gå år, inden investorerne ser et afkast, forklarer Gitte Skibstrup Nikolajsen.

- Men det her er verdens bedste job. Vi sætter deeptech på dagsordenen ved at være fødselshjælpere for bæredygtige teknologier, og jeg er sikker på, at nogle af vores virksomheder bliver store på verdensarenaen, når det handler om bæredygtighed og klima.

Zebra-flokken

Men Gitte Skibstrup Nikolajsen vil egentlig hellere have fokus på at skabe de såkaldte »zebraer« fremfor de så eftertragtede »unicorns«.

- Du kalder en virksomhed for en »unicorn« - en enhjørning, når den runder en milliard dollars i værdi, men vi kunne godt tænke os et større fokus på »zebraerne«. Det er de små og mellemstore virksomheder med 25-350 ansatte, som skaber arbejdspladser i et lokalt miljø. Sådanne virksomheder kaldes for zebraer, fordi zebraen er et flokdyr, og en flok zebraer kan samlet gøre det lige så godt for en økonomi, som en enkelt unicorn. Succes handler ikke om at lave en prangende bundlinje men også om at skabe bæredygtige virksomheder, og zebra-virksomhederne har nok mere berettigelse i et land som Danmark, siger Gitte Skibstrup Nikolajsen.

Ni ud 10 overlever

Hos Futurebox er de første kim lagt til at udvide zebra- flokken, og succesandelen er høj.

- I Danmark er vi gode til at skabe nye startup også indenfor deeptech, men vi er generelt ikke så gode til at få de nye virksomheder til at leve længe. Vi ved, at groft sagt 50 procent af de danske startup, stadig er i gang efter 2.-3. år. Hos os det 91 procent af vores startups, der overlever efter 2-3 år, og nogle er nu syv-10 år gamle. De er med til at skabe arbejdspladser og omsætning, siger Gitte Skibstrup Nikolajsen.

arrow Her begynder nye iværksættereventyr
20. oktober 2020 kl. 18:40 Opdateret: kl. 16:15

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?