17. september 2021
EasyPark er en meget udbredt app, som bruges til at betale for parkering. (Arkivfoto)
EasyPark er en meget udbredt app, som bruges til at betale for parkering. (Arkivfoto)
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbrugervagthund politianmelder EasyPark for skjult gebyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugervagthund politianmelder EasyPark for skjult gebyr

EasyPark har ifølge Forbrugerombudsmand skjult et gebyr på 15 procent, som lægges oven i parkeringsprisen.

Erhverv - 26. august 2021 kl. 07:09
Af Ritzau

Den meget udbredte parkeringsapp EasyPark er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at skjule et gebyr for kunderne.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ifølge ombudsmanden har EasyPark skjult, at der betales et gebyr på 15 procent oven i parkeringsprisen, når man bruger app'en til at betale for parkering.

- EasyPark har efter vores vurdering skjult over for brugerne af appen, at det koster et gebyr på 15 procent af parkeringsprisen at anvende appen, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

- Vi anser det for en alvorlig overtrædelse af forbuddet mod vildledning, og vi har derfor politianmeldt selskabet, siger hun i pressemeddelelsen.

Ifølge selskabets landedirektør for Danmark, Bernd Reul, drejer det sig om få kunder, som har brugt fastprisparkering, i en periode frem til foråret 2020.

Her betales et på forhånd fastsat beløb for at kunne parkere på en plads et bestemt antal timer.

Det er på grund af en teknisk fejl, at disse kunder ikke har fået vist den samlede pris inklusive servicetillæg.

- Vi tilbagebetaler derfor servicetillæg til disse kunder. Det vedrører omkring 0,2 procent af alle parkeringer, der er foretaget i denne periode.

- Tilfredse kunder er det vigtigste for EasyPark, så vi ser med alvor på sagen. Vi samarbejder naturligvis med myndighederne om at få løst uenigheden hurtigst muligt, lyder det fra direktøren.

Ifølge forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen er det vigtigt, at forbrugerne ved, hvad det koster at bruge en app, inden man beslutter, om man vil bruge den.

- Det gælder for app som for alle andre produkter. Ellers kan vi ikke varetage vores økonomiske interesser.

- Mange betalinger foregår i dag digitalt for eksempel via apps på mobilen, hvor vi giver virksomheder adgang til at hæve betalinger på vores konti. Det forudsætter, at vi kan have tillid til, at virksomheder ikke hæver flere penge end aftalt, siger hun.

Ifølge Forbrugerombudsmanden har EasyPark ikke været gode nok til at skilte med gebyret. Det har fremgået med småt i nogle generelle betingelser.

EasyPark er desuden anmeldt til politiet, fordi virksomheden ikke har oplyst forbrugerne om, at lokalitetsfunktionen i app'en afhænger af telefonens GPS, som kan være upræcis, men at det er kundens eget ansvar at sikre, at bilen er placeret i det rigtige parkeringsområde.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?