13. april 2021
38-årige Lene Borne Jørgensen er til daglig direktør i Carlsberg, men hun er også bestyrelsesmedlem i Dansk Retursystem, der sidste år åbnede ny fabrik i Høje-Taastrup.
gallery icon

Se billedserie

38-årige Lene Borne Jørgensen er til daglig direktør i Carlsberg, men hun er også bestyrelsesmedlem i Dansk Retursystem, der sidste år åbnede ny fabrik i Høje-Taastrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fleksibilitet i hverdagen gør direktør til et helt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fleksibilitet i hverdagen gør direktør til et helt menneske
Erhverv - 25. marts 2021 kl. 12:45
Af Kasper ellesøe

Dingelingeling.

Uret viser 10.00. Formanden tager som sædvanligt ordet først, og mødet begynder. På en af pladserne i hesteskoen i mødelokalet sidder 38-årige Lene Borne Jørgensen blandt andre jakkesæt og skjorter, der alle repræsenterer forskellige dele af erhvervslivet.

arrow Læs også: Kæmpe boom: Så meget pant afleverede danskerne

Sådan begynder bestyrelsesmøderne hos Dansk Retursystem, der ligger i Høje-Taastrup Kommune, typisk. Og her er Lene Borne Jørgensen en af Carlsbergs fire repræsentanter i virksomheden, der har som ypperste opgave at sikre, at så stor en del af pantemballagen i Danmark som muligt bliver genanvendt. Her har hun siddet siden 2019.

Bestyrelsen består af 13 medlemmer fra erhvervslivet og ejerkredsen. Og den skal beslutte, hvilke mål Dansk Retursystem skal nå.

- Vi beslutter strategien og tager ansvar for risikostyringen i verdens bedste pantsystem, og driver en cirkulær virksomhed, siger Lene Borne Jørgensen og sætter et billede på, hvad bestyrelsens opgaver går ud på.

- Vi sætter hjørneflagene ud og kridter banen op, og så er det ledelsen, der er spillerne på holdet, der skal ud og score mål. Det kan lyde kedeligt bare at være hende, der kridter banen op, og som ikke er der, når tilskuerne kigger på, siger Lene Borne Jørgensen, der er distributionsdirektør i Carlsberg.

Hun arbejder til daglig - når der ikke er corona - fast i Fredericia, men en gang om ugen er hun typisk på Carlsberg i Høje-Taastrup, hvor hun blandt andet er chef for 110 chauffører, der bringer fadøl og sodavand ud til barer, restauranter og forretninger.

Bygger en traktor

På gulvet hjemme i stuen i boligen i Skåstrup i Nordfyns Kommune leger sønnen Lukas på tre og et halvt år med Duplo.

Lene Borne Jørgensen er med i legen. For netop i legen med Lukas får hun andre perspektiver på livet og ny inspiration.

- Det giver mig så meget at komme hjem og lege med ham i hans Legoverden og bygge en traktor og se, hvordan han liver op i vildskab. Den glæde er super inspirerende, siger Lene Borne Jørgensen og drager paralleller mellem jobbet og livet derhjemme.

- Jeg vil gerne være en god mor for min søn og give ham de rigtige værdier. Den måde, jeg er på som mor, er jeg også som leder. Jeg gør ikke 1000 ting halvt. Jeg vil være nærværende. Jeg tror på, at hvis ikke vi mennesker får nærvær og føler os hørt og set, så laver vi ballade, siger Lene Borne Jørgensen.

Som leder er hun den, der sætter rammerne, som medarbejderne skal arbejde under, men hun er også helt klar over, at hun ikke kan løse opgaverne alene. Og netop teamwork er noget af det, der motiverer hende allermest i bryggeri-virksomheden.

- Når vi er sammen, så opnår vi noget, der bliver bedre, end det vi kan opnå hver især. Min opgave er at sætte ambitionerne, og så kan vi i fællesskab tale om, hvordan vi når dem ved at lytte til hinanden og udveksle holdninger og erfaringer. Det driver mig, når vi har fede diskussioner om, hvordan vi flytter os sammen, siger Lene Borne Jørgensen.

Fleksibilitet i hverdagen

Hendes mand, Bo, er administrerende direktør i en virksomhed på Sjælland med omkring 100 ansatte, og med de to topjob og en søn sætter det store krav til planlægningen.

- Og så er nøgleordet fleksibilitet. Hvis man giver fleksibilitet, får man også fleksibilitet, siger Lene Borne Jørgensen og giver et eksempel.

Hun kan godt starte dagen med det første møde klokken 7 om morgenen, hvorefter hun afleverer Lukas i børnehaven. Efter et møde kan hun tage en løbetur, inden arbejdet igen kalder. Efter Lukas igen er hentet fra børnehaven, bliver der måske holdt et møde mere, som jo i øjeblikket ofte foregår virtuelt, og som hun kan deltage i, mens Lukas leger eller ser lidt fjernsyn.

- På den måde kan det fungere. Det gør mig til et helt menneske, at det er plads til det hele, for hvis ikke man går ind i et job eller et bestyrelseshverv som et helt menneske, så opnår man ikke det, man skal, siger Lene Borne Jørgensen, der også er engageret i bestyrelsen i Lukas' børnehave.

arrow Må gå forgæves: - Pantmaskiner er alt for tit i stykker
18. oktober 2020 kl. 08:46 Opdateret: kl. 12:55
arrow Rekordår: Danskerne panter som aldrig før
01. april 2020 kl. 15:49 Opdateret: kl. 15:26

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?