23. september 2020
Den knuste og overflade­behandlede genbrugsflamingo er pakket i 200 liter store sække, der er klar til at blive kørt ud på byggepladserne,  hvor de blandes med cement og vand og bliver til en stærk letbeton. Administrerende direktør og hovedejer Hans Rasmussen viser, hvordan produktet ser ud.
gallery icon

Se billedserie

Den knuste og overflade­behandlede genbrugsflamingo er pakket i 200 liter store sække, der er klar til at blive kørt ud på byggepladserne, hvor de blandes med cement og vand og bliver til en stærk letbeton. Administrerende direktør og hovedejer Hans Rasmussen viser, hvordan produktet ser ud.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flamingo bliver til stærk beton

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flamingo bliver til stærk beton
Erhverv - 12. december 2019 kl. 10:26
Af Kaj Ove Jensen, Foto: Per Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste 10 år har Galaxe A/S oplevet en jævnt stigende kurve af opgaver. Det handler om gulve og tage, der er fremstillet ved hjælp af flamingo, og virksomheden sørger også for at udføre opgaven på byggepladsen.

Umiddelbart kan det lyde, som om et produkt med flamingo ikke er så holdbart. Men ved hjælp af cement - i den rette mængde og kvalitet - samt vand bliver flamingoen til en holdbar letbeton, der er patenteret under navnet Thermozell.

Virksomheden med kontor og produktion i Holbæk får flamingo ind fra både Nordvestsjælland og Roskilde-­området. Den genbrugsflamingo, der kommer herfra, bliver brugt i produktionen i Holbæk. Desuden er der et produktionsanlæg med to mand i Holeby på Lolland, hvor flamingoen kommer fra genbrugspladser på Lolland-Falster.

Nyt anlæg i Næstved

Fra 1. september begyndte Galaxe også at få flamingo fra foreløbig tre genbrugspladser hos AffaldPlus. Det drejer sig om pladserne i Slagelse, Næstved og Diana­lund. Senere bliver det fra alle 20 pladser, men det kræver, at et nyt produktionsanlæg er på plads i Næstved.

Her er det sidste ved at falde på plads omkring en placering, og derfor vides det ikke, om anlægget bliver etableret i en eksisterende bygning, eller om der skal bygges nyt.

- Men maskineriet er bestilt. Det er siloer, transportbånd, knusere og maskinerne til komprimering. Der vil også blive genanvendt grovknusere og lidt andet fra produktionen i Holbæk, fortæller Hans Rasmussen, der er administrerende direktør og hovedejer i Galaxe.

Det ventes, at det nye anlæg i Næstved vil være klar til produktion i april-maj med tre eller måske fire mand. Formentlig nogle få uger tidligere vil produktionen med fire medarbejdere i Holbæk være flyttet fra Tåstrup Møllevej 12 B til Omfartsvejen 16. Allerede i august 2018 flyttede adminimistrationen samme vej.

- På grund af travlhed har vi ikke flyttet produktionen endnu. Men vi bygger videre på det nye anlæg og håber, der bliver i marts-april, siger Hans Rasmussen.

Vokseværk

Mens der ved købet af ejendommen på Omfartsvejen i Holbæk for halvandet år siden var otte mand i administrationen,

er der nu 17. Derfor er der også lige taget et 75 kvadratmeter nyt kontorareal i brug, hvor projektchefen og fem projektledere får plads. De er dog ikke nødvendigvis på kontoret hver dag, da de også er en del ude på byggepladserne.

Det er også ude på byggepladserne, at de fleste af Galaxes medarbejdere befinder sig til daglig. Virksomheden beskæftigede i alt 48 mand i foråret 2018, men det tal er nu steget til cirka 83. Og ifølge Hans Rasmussen vil der være over 100 allerede i første halvår af 2020.

Leverancer til Island

Galaxe A/S overtog i 2009 eneforhandlingen af Thermozell i Danmark og Skåne. Det blev året efter udvidet til at omfatte hele Sverige samt Norge. I Sverige køber samarbejdspartnere produktet af Galaxe, mens der i Norge ikke er nogen aktivitet. Desuden har virksomheden i omkring seks år leveret til Island, hvor en anden virksomhed har licensen, men der ikke genbrugsflamingo nok til en produktion.

Thermozell er et patenteret produkt, der blev udviklet i Østrig i 1990'erne. Flamingoen bliver knust og omdannet til små kugler, der bliver overfladebehandlet. Ude på byggepladserne bliver de små kugler blandet med cement og vand.

Produktet har været anvendt i især Tyskland, Østrig og Sverige i over 15 år og altså også i stigende grad i Danmark og andre steder i verden.

Let og totalt ubrandbart

Thermozell betegnes som letbeton, hvor grus og sand er erstattet af genbrugsflamingoen, og den vejer derfor kun omkring en femtedel af, hvad almindelig beton vejer.

- Den er desuden lydisolerende og totalt ubrandbar. Vi er også på vej med en skillevæg, og den kommer nok på markedet i løbet af 2020, fortæller Hans Rasmussen.

Foreløbig er det altså gulve og i mindre omfang også tage, der lægges på byggerier over hele Sjælland samt i Jylland og på Fyn.

Det er både bolig-, erhvervs- og institutionsbyggerier.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har debatten om sexisme taget overhånd?