6. august 2021
Sven Frederiksen, formand for Odden Fiskeriforening, kan konstatere, at der er færre fisk i dag end for 10-15 år siden. Foto: Torben Andersen
Sven Frederiksen, formand for Odden Fiskeriforening, kan konstatere, at der er færre fisk i dag end for 10-15 år siden. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fisker: Vi er truet som erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fisker: Vi er truet som erhverv
Erhverv - 05. juli 2021 kl. 06:47

Det går ikke så godt med fiskeriet, og det har det ikke gjort i flere år.

Det konstaterer Sven Frederiksen, formand for Odden Fiskeriforening.

På Odden Havn er der seks-syv fiskere på fuld tid og et tilsvarende antal, som har det som bi-erhverv.

- Det går ikke den rigtige vej med hensyn til fiskeri. Vi mangler alt fisk. Der er kun det, der kommer trækkende hertil, og som der er for lidt af. Vi sejler to-tre-fire timer ud, hvis det er jomfruhummere, man trawler efter, så der kan være op til fire timers sejlads, inden man begynder at fiske, siger Sven Frederiksen.

Han oplyser samtidig, at der er fremgang for fiskeriet af skaldyr som sort hummere, jomfruhummere og strandkrabber.

- Garnfiskere skulle lige nu fiske efter pighvarrer og rødspætter, men det er en saga blot, og vi er derfor begyndt at fange makreller for at prøve noget andet, og det lykkes meget godt, siger Sven Frederiksen.

Hvorfor fiskeriet går tilbage, er Sven Frederiksen ikke helt sikker på.

- Vi ved ikke, om vi skal give bønderne skylden, eller om det er på grund af noget andet. Der er sket noget derude med fødegrundlaget gennem de sidste 10-15 år, og på den lange bane er vi nok truet som erhverv, siger han.

De fleste fiskere på Odden Havn losser fisk til Odden Fisk.

- Det er for dyrt at sende det til auktioner i Gilleleje eller til Jylland, og Odden Fisk leverer så til restauranter, sig- er formanden. I gamle dage var der meget tunfiskeri på Odden.

- Vi ved ikke, om de er her. Danmark har ikke nogen kvote på dem, så de må ikke fiskes, konstaterer Sven Frederiksen, som også holder til i en lille havn i København.

Han kan godt mærke, at turister og andre gæster på Odden Havn godt kan lide, at der stadig er erhvervsfiskere på havnen.

- Men når vi kommer ind kl. 8, så sidder de med morgenkaffen, og så kommer de kl. 10-11 på havnen og spørger, hvorfor der ikke er nogen ude at sejle. Men på det tidspunkt er vi færdige med dagens arbejde, da vi jo begynder tidligt. I dag sejlede jeg ud kl. 04.30, og jeg kom i havn kl.8, smiler Sven Frederiksen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?