13. december 2018
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, behøvede kun at nærstudere Danske Banks egen undersøgelse i få timer, før han og tilsynet besluttede at genoptage undersøgelsen af bankens estiske afdeling.
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, behøvede kun at nærstudere Danske Banks egen undersøgelse i få timer, før han og tilsynet besluttede at genoptage undersøgelsen af bankens estiske afdeling.
Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finanstilsyn genåbner hvidvaskundersøgelse af Danske Bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finanstilsyn genåbner hvidvaskundersøgelse af Danske Bank

- Vi genåbner den undersøgelse af banken, som vi i første omgang afsluttede i maj, siger tilsynsdirektør.

Erhverv - 20. september 2018 kl. 10:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Finanstilsynet har besluttet at genoptage undersøgelsen af forhold omkring Danske Banks estiske afdeling. Det oplyser tilsynets direktør, Jesper Berg, til TV2.

Det sker på baggrund af en intern undersøgelse fra Danske Bank.

arrow Læs også: Avisledere: Danske Bank har svigtet sit samfundsansvar

- Vi genåbner den undersøgelse af banken, som vi i første omgang afsluttede i maj. Når der kommer nye oplysninger, vil vi altid kigge på dem og se, om der er noget yderligere at komme efter.

- Vi har nu siden maj løbende fulgt sagen. Men nu intensiverer vi arbejdet, vi har på området, siger han.

Danske Bank præsenterede onsdag konklusionerne i undersøgelsen af formodet hvidvask for milliarder gennem bankens estiske afdeling.

Her stod det blandt andet klart, at Danske Bank ikke har været i stand til at kortlægge omfanget af mistænkelige transaktioner gennem den estiske afdeling.

Men det samlede beløb, der flød gennem filialen fra udenlandske kunder, beløber sig til 200 milliarder euro eller knap 1500 milliarder kroner.

Onsdag sagde Finanstilsynet, at man ville se nærmere på konklusionerne og overveje, om sagen skulle genåbnes. Overvejelserne tog altså mindre end et døgn.

Bankens undersøgelse har været undervejs gennem et år. Da Finanstilsynet i maj foreløbigt afsluttede sin undersøgelse af sagen, udtalte tilsynet hård kritik af banken.

Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler. Desuden blev banken pålagt fremover at sætte et tillæg på fem milliarder kroner ekstra af i kapitalsikring til at afdække bankens risici.

Finanstilsynet fandt ikke anledning til at rejse sager mod enkelte medlemmer af ledelsen eller ansatte. Men tilsynet gjorde det samtidig klart, at det kan ændre sig.

- Bankens igangværende undersøgelser kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner, lyder det fra Finanstilsynet.

Danske Banks interne undersøgelse er den hidtidige kulmination på et årelangt forløb, hvor potentiel hvidvask af milliarder fra blandt andet Rusland og Aserbajdsjan gennem Danske Banks estiske filial fra 2007 til 2015 er blevet oprullet.

Sagen er trin for trin blevet gravet frem af Berlingske Business, der i over et år har afdækket suspekte pengestrømme på mindst 53 milliarder kroner, en ignoreret whistleblower og indikationer af ledelsens viden.

Onsdag afleverede bankens topchef, Thomas Borgen, sin opsigelse som følge af sagen.

arrow Løkke: Danske Bank-sagen er ganske rædselsfuld
19. september 2018 kl. 19:40 Opdateret: kl. 19:42
arrow Politikere: Danske Bank kan ikke frikende sig selv
19. september 2018 kl. 13:45 Opdateret: kl. 13:46
arrow Thomas Borgen forlader Danske Bank med millioner i hånden
19. september 2018 kl. 12:35 Opdateret: kl. 12:36

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten