20. oktober 2018
Med en højde på 45 meter, bliver udsigtstårnet omtrent dobbelt så højt som de omkringliggende træer, og tårnet vil kunne ses fra cirka 18 kilometers afstand. Grafik: Effekt Arkitekter/Camp Adventure
gallery icon

Se billedserie

Med en højde på 45 meter, bliver udsigtstårnet omtrent dobbelt så højt som de omkringliggende træer, og tårnet vil kunne ses fra cirka 18 kilometers afstand. Grafik: Effekt Arkitekter/Camp Adventure
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et nyt vartegn for hele Sydsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt vartegn for hele Sydsjælland
Erhverv - 26. april 2018 kl. 07:30
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køreturen fra Køge langs Sydmotorvejen er med undtagelse af de gigantiske vindmøller ved Tureby visuelt en relativt ensformig tur, men i fremtiden vil man fra lang afstand kunne se et udsigtstårn knejse op over træerne i Hestehave Skov. Og selvom det 45 meter høje tårn i sig selv bliver et imponerende syn, så er det turen op i tårnet, der bliver den helt store oplevelse.

- Det er en helt anden måde at iscenesætte skoven på. Boardwalken leder folk igennem skoven langs steder, hvor man normalt ikke kan komme igennem, og når man begynder at gå op i tårnet, så kan man følge trækronerne i øjenhøjde. Når man fortsætter opad, åbner landskabet sig gradvist, og på toppen kan man få nogle helt unikke syn på naturen, som du ikke finder andre steder i Norden, fortæller Kasper Larsen, der er forretningsudvikler hos Camp Adventure.

Idéen til tårnet blev født, da Kasper Larsen og Camp Adventures administrerende direktør, Jesper Mathiesen, var i Tyskland på inspirationstur i Rügen. Her besøgte de det 42 meter høje udkigstårn, og de var begge solgt med det samme.

- Det var en helt anderledes oplevelse. I Danmark har vi selvfølgelig Runde Tårn og Vor Frelser Kirke, hvor man kan se ud over hele byen, men det er en helt anderledes oplevelse at være så højt oppe ude i naturen. Man oplever normalt ikke en skov ovenfra, og oplevelsen gjorde så stort indtryk på os, at vi allerede på vej hjem i bilen blev enige om, at det må vi også have, fortæller Kasper Larsen.

Første spadestik på det nye tårn er 3. maj, og efter planen står det færdigt til oktober eller november i år. Camp Adventure har i forvejen gæster fra det meste af Sydsjælland, og mange tager også turen fra København for at besøge klatreparken, men når tårnet står færdigt, åbner det for helt nye muligheder. På grund af placeringen og det unikke design har tårnet nemlig høstet international bevågenhed, og derfor håber Kasper Larsen på, at udsigtstårnet bliver et varemærke, som folk vil krydse landegrænser for at opleve.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/313/ hvor der er tema om fyrtårnene i Faxe kommune.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten