5. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervslivet: Kan tage år at indhente tabet fra coronakrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervslivet: Kan tage år at indhente tabet fra coronakrisen

Regeringen venter et stort fald i økonomien i år. Det kan tage flere år at rette op på, spår erhvervslivet.

Erhverv - 26. maj 2020 kl. 11:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kan komme til at gå noget tid, før at den danske økonomi finder tilbage til niveauet fra før coronakrisen.

Det vurderer Dansk Industri og Dansk Erhverv i forbindelse med, at regeringen tirsdag middag fremlægger Økonomisk Redegørelse.

Ifølge flere medier viser redegørelsen, at regeringen regner med en tilbagegang i den danske økonomi på 5,3 procent i år.

Herefter kan der gå op mod flere år, før at økonomien finder tilbage til niveauet fra før krisen, vurderer erhvervsorganisationerne.

- Når vi spørger vores medlemmer, så regner de ikke med, at det bliver inden for det næste halve år, at de er tilbage på normal omsætningsniveau, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

Han tilføjer, at især eksportvirksomhederne kigger et godt stykke ind i næste år, før at de fleste af dem regner med at være tilbage på det normale niveau.

- Så det her er en krise, der kommer til at trække spor ind i næste år og måske endnu længere, alt afhængigt af hvor hurtigt man får styr på situationen rundt omkring i verden, siger Morten Granzau.

I Dansk Erhverv er cheføkonom Tore Stramer enig i, at det kan tage flere år for økonomien at finde tilbage til sit tidligere niveau.

- Det tager mange år. Der kommer nok til at gå til 2022, før vi har indhentet det tabte, siger cheføkonomen fra Dansk Erhverv.

Både Tore Stramer og Morten Granzau nævner en højere ledighed som en af de ting, man kommer til at kunne mærke under genopretningsperioden.

Allerede nu har coronakrisen skabt en stigning i ledigheden på knapt 50.000 personer.

Ifølge de medier, der har fået indblik i Økonomisk Redegørelse forud for offentliggørelsen tirsdag middag, venter regeringen til næste år en stigning i den danske økonomi på fire procent.

Dermed regner regeringen ligesom erhvervsorganisationerne heller ikke med, at de økonomiske konsekvenser af krisen hurtigt bliver indhentet.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?