21. september 2019
Sådan ser glasskummet ud tæt på. Det er solidt men samtidig let, og så har det en god isoleringsevne. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser glasskummet ud tæt på. Det er solidt men samtidig let, og så har det en god isoleringsevne. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Energibesparelse og penge i glasaffald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energibesparelse og penge i glasaffald
Erhverv - 04. april 2019 kl. 05:36
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man omdanner kasseret glas fra glascontainere til at fremstille ny glasemballage, er der en rest af det indsamlede glas, der ikke kan bruges.

Denne rest kan dog i høj grad genbruges og gøre gavn. Ved at nedknuse denne fraktion og tilsætte en form for »bagepulver« i form af et opskumningsmiddel, kan man nemlig omdanne det til glasskum, der har form som nogle slagger-agtige sten.

Disse sten er meget lette, men de er samtidig meget solide og egner sig derfor fortrinligt til fyld under veje med tung trafik og til underlag, når der skal laves for eksempel haveanlæg med beton-konstruktioner og stier ovenpå.

Det kan blandt andet ses ved Nexus Copenhagen, som er det nye administrative knudepunkt for Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen i København lige ved Fisketorvet i København.

Leverandør af produktet til denne store opgave, som i øvrigt snart trækker flere med sig i området, er det ret nyetablerede firma Dansk Celleglas med kontor i Erhvervshuset Innova på Industrivej i Slagelse.

Her sidder teknisk direktør Henrik Dalsø og direktør Søren Refsgaard og arbejder på at få flere kunder og på at få en produktion op at stå på Sjælland.

De to samarbejder desuden med en større udenlandsk aktør. Glasskummet produceres i dag i Tyskland og Sverige.

- Vi har maskinen stående klar i Næstved og leder bare efter en bygning på mellem 300 og 600 kvadratmeter, hvor vi kan sætte den ind. Det skal helst være i Ringsted-området, da det ligger centralt på Sjælland og ikke mindst godt i forhold til hovedstadsområdet, hvor det største kundegrundlag er for os, siger Søren Refsgaard.

I øjeblikket er man i gang med et forsøgsprojekt i Næstved, hvor man på en strækning har fyldt Durapor ned omkring rørene i stedet for grus.

- Målinger på rørene viser, at varmetabet er 50 procent lavere med Durapor, og det er jo godt både for værkets/brugernes økonomi og ud fra et bæredygtighedsperspektiv, siger Søren Refsgaard.

Læs mere i ErhvervsAvisen Sjælland

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten