21. november 2017
Pensionsregler og pensionsordninger er svære at forstå for rigtig mange mennesker, og i takt med at flere pensionsselskaber har skåret ned på den personlige rådgivning, er der opstået et marked for pensionsrådgivere som Kim Hvid (tv) og Peter Busk, der står for Jysk Pensions sjællandske afdeling i Roskilde. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pensionsregler og pensionsordninger er svære at forstå for rigtig mange mennesker, og i takt med at flere pensionsselskaber har skåret ned på den personlige rådgivning, er der opstået et marked for pensionsrådgivere som Kim Hvid (tv) og Peter Busk, der står for Jysk Pensions sjællandske afdeling i Roskilde. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En firmapension er ikke bare en firmapension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En firmapension er ikke bare en firmapension
Erhverv - 10. november 2017 kl. 07:00
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når en tredjedel af danskerne bliver ramt af tab af erhvervsevne eller kritisk sygdom, inden de fylder 67 år, er det ikke ligegyldigt, hvilken pensionsordning de har - hvis de da har én.

- Vi møder forbavsende mange virksomheder uden firmapension. Det er typisk virksomheder med en liberal leder, der ikke kender udbytterne af at tilbyde medarbejderne en firmapensionsaftale og dermed lader det være op til den enkelte medarbejder, siger Kim Hvid, partner og pensionschef i Jysk Pensions sjællandske afdeling i Roskilde.

- Vi ser også mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke sparer nok op. De tror, de kan spare op til pension i egen virksomhed, men de skal tænke over, at penge på pensionskontoen er beskyttet mod kreditorer i tilfælde af konkurs, siger Peter Busk, som ligeledes er partner og pensionschef i Jysk Pension i Roskilde.

Inden Peter Busk og Kim Hvid i sommer blev en del af Jysk Pension drev de pensions- og rådgivningsvirksomheden Busk & Hvid. Begge har en fortid i et af de større pensionsselskaber, og de ser udviklingen på deres tidligere arbejdspladser som en af forklaringerne på, at der er blevet plads på markedet til virksomheder som deres.

- Vi begyndte, fordi mange pensionsselskaber gik væk fra at yde personlig rådgivning til deres kunder, men i stedet bad dem om at servicere sig selv via web-løsninger. Vi møder tit folk, som ikke synes, de forstår reglerne og har brug for at sidde over for en rådgiver, for pension er et regnestykke med rigtig mange ubekendte. Man har svært ved at forestille sig livet som pensionist. Man kender ikke de offentlige ydelser. Man kender ikke sit fremtidige forbrugsmønster, og hvor gammel man ender med at blive. Det gør det svært selv at regne ud, hvor mange penge man får brug for, siger Peter Busk.

Læs hele artiklen i ErhvervsAvisen Sjælland gratis på www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/296/