14. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksperter kalder finansiering af DI's grønne plan urealistisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter kalder finansiering af DI's grønne plan urealistisk

Eksperter mener, det er urealistisk at øge arbejdsudbud tilstrækkeligt til at opfylde Dansk Industris plan.

Erhverv - 17. september 2019 kl. 23:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere end 85.000 ekstra sæt hænder på det danske arbejdsmarked frem mod 2030.

Så meget skal der til for at sikre penge i kassen til at gennemføre Dansk Industris nye klimaplan om grøn vækst.

Ifølge flere eksperter vil det dog blive umuligt at øge arbejdsudbuddet så massivt. Det skriver Information.

- Man kan mildt sagt godt stille sig lidt skeptisk over for, om de forslag, DI kommer med, kan resultere i et øget arbejdsudbud på 85.000 mennesker, siger Frederik Thuesen.

Han er seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS er enig med Frederik Thuesen.

- 85.000 mennesker er rigtig mange. Det er lige i overkanten og umiddelbart ikke realistisk, siger hun.

Det er dog positivt og fortjener ros, når Danmarks største erhvervsorganisation forsøger at komme med et bud på grøn vækst. Det mener Peder J. Pedersen, der er professor emeritus i økonomi fra Aarhus Universitet.

- Problemet er bare, at man snart ikke kan hæve arbejdsudbuddet yderligere med pisk. Der er ikke meget mere at hente ved at stramme overførselsindkomsterne og lignende, siger han blandt andet til Information.

Han kalder DI's forslag en "flot målsætning", men "umiddelbart urealistisk".

Også senioranalytiker ved tænketanken Kraka Niels Storm Knigge har "enkelte forbehold" over for planen, selv om han overvejende roser DI for et "seriøst og gennemarbejdet indspark til klimadebatten".

Men om arbejdsudbuddet kan øges med 85.000, er han mere skeptisk overfor.

Mandag lancerede DI en stor klimaplan. Organisationen bakker nu officielt op om regeringens ambition om, at Danmark skal nå en CO2-reduktion på mindst 65 procent og op mod 70 procent inden 2030.

Målet skal blandt andet nås ved, at virksomheder og medarbejdere bliver mere produktive og innovative.

Men den vigtigste finansieringskilde i DI's plan ud over det finanspolitiske råderum er et øget arbejdsudbud, som så kan bruges på blandt andet grøn omstilling.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten