24. september 2018
Staten overtager kontrollen med Københavns Andelskasse.
Staten overtager kontrollen med Københavns Andelskasse.
Foto: Nikolai Linares/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekspert: Overtaget andelskasse er godt for andre institutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: Overtaget andelskasse er godt for andre institutter

Kontrollen med Københavns Andelskasse, der undersøges for hvidvask, overtages af Finansiel Stabilitet.

Erhverv - 13. september 2018 kl. 21:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er til fordel for de pengeinstitutter, der lever op til lovgivningen, at Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen af Københavns Andelskasse.

Det vurderer Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

arrow Læs også: Staten overtager kontrollen med Københavns Andelskasse

- Man kan sige, at det er til glæde for alle mulige andre, og jeg mener alle andre pengeinstitutter, der har gjort sig umage for at leve op til lovgivningen, siger Lars Krull.

Torsdag aften skriver Finansiel Stabilitet i en pressemeddelelse, at Finansiel Stabilitet overtager kontrollen af Københavns Andelskasse, der undersøges for hvidvask.

Lars Krull understreger, at der skal slås ned på dem, der gør for lidt i forhold til at bekæmpe hvidvask, når langt de fleste pengeinstitutter gør en indsats for at bekæmpe hvidvask.

Det belønner de lovlydige selskabers for deres indsats.

Finanstilsynet har lavet en undersøgelse af sagen, og tilsynets afgørelse er første skridt for, at Finansiel Stabilitet kan tage en virksomhed under afvikling.

- Når Finanstilsynet griber ind, står det meget slemt til. Og den måde som kassen her er blevet drevet på, er absolut ikke acceptabel, siger han.

Han vurderer, at det som Finanstilsynet gør, er det, der bliver kaldt på, når en virksomhed ikke gør en indsats for at leve op til kravene.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Lars Krull, at kontrollen af andelskassen overtages.

- Vi har hørt en masse ting de sidste uger om Københavns Andelskasse. Og det vi har hørt, har nok været i den grovere ende, siger han og fortsætter:

- Det er ikke noget, der overrasker mig. Men jeg synes i virkeligheden, at det er rigtig kedeligt, at sådan noget her sker.

Finansiel Stabilitet er ejet af staten og har til opgave at sikre finansiel stabilitet i Danmark - blandt andet ved afvikling af nødlidende selskaber.

Selskabet blev stiftet ved finanskrisens begyndelse i 2008 som følge af en aftale mellem staten og de danske banker.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten