24. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: ECB holder som ventet renten i ro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ECB holder som ventet renten i ro

Uden renteændringer fra ECB er der heller ikke udsigt til renteændringer herhjemme, siger cheføkonom.

Erhverv - 13. september 2018 kl. 13:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den Europæiske Centralbank fastholder som ventet renten uændret, skriver Reuters efter et rentemøde i bankens hovedsæde i Frankfurt torsdag.

Blandt andet ligger indlånsrenten historisk lavt på minus 0,4 procent.

Det var ingen overraskelse, at ECB holder renten i ro, for banken har allerede lovet, at renten tidligst bliver sat op efter næste sommer.

Uden renteændringer fra ECB er der heller ikke udsigt til renteændringer herhjemme, hvor Nationalbankens politik er at fastholde kronekursen over for euro, påpeger cheføkonom Las Olsen i Danske Bank.

- Der har godt nok været tendens til en lidt svagere krone på det sidste, men det skal blive en del værre endnu, før det vil udløse en selvstændig dansk renteforhøjelse, og det regner vi ikke med at se, skriver han i en udtalelse.

Renten bliver først sat op, når der er klare tegn på, at inflationen har kurs mod målet, og derfor skal man også holde godt øje med ECB's nye prognose for Europas økonomi, siger Las Olsen.

- Rygtet har allerede sagt, at der kommer en nedjustering, og det peger mod endnu længere udsigter for rentestigninger, siger cheføkonomen.

- Der er også god grund til at holde øje med tallene for lønvækst i euroområdet, der kommer i morgen (fredag.red), for højere lønstigninger er en forudsætning for højere inflation, der bider sig fast.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten