28. maj 2018
Den hidtidige leder, Anette Borg, til venstre, er blevet direktør i den nye organisering af Slagelse Musikhus, og hun har fået advokat Louise Lecanda som formand for »Fonden Slagelse Musikhus«.
gallery icon

Se billedserie

Den hidtidige leder, Anette Borg, til venstre, er blevet direktør i den nye organisering af Slagelse Musikhus, og hun har fået advokat Louise Lecanda som formand for »Fonden Slagelse Musikhus«.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er musik i erhvervslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er musik i erhvervslivet
Erhverv - 13. februar 2018 kl. 16:00
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række erhvervsfolk i Slagelse og omegn er blevet noget ved musikken. De har meldt sig ind i en venneforening for Slagelse Musikhus, og de har været med til at stifte en erhvervsdrivende fond, der fremover står for driften af det lokale spillested, ligesom fire repræsentanter for det lokale erhvervsliv er kommet i bestyrelsen for nyskabelsen. I samarbejde med musikhusets mangeårige leder, Anette Borg, der nu har fået titel af direktør, skal de få flere ting til at ske.

Formand for Fonden Slagelse Musikhus er advokat Louise Lecanda, Advodan, der efter en byrådsbeslutning om at sætte musikhuset fri af kommunen i 2016 blev bedt om at hjælpe med at realisere beslutningen om at få stedet over i et selvejende regi.

- Den eneste fornuftige form, vi kunne se, var en erhvervsdrivende fond. Musikhuset skal ikke give penge i nogens lommer, men nu må huset tjene penge på alt. For eksempel ved at lokale virksomheder køber billetter til arrangementer, forklarer Louise Lecanda.

Fonden har fået alkoholbevilling, og dermed er der ikke mindst mulighed for at tjene penge på barsalget såvel i selve musikhuset som i det tilknyttede spillested, Badeanstalten.

Der er ikke lagt op til, at erhvervslivet skal poste en masse penge i musikken. Louise Lecanda og Anette Borg ser derimod store muligheder i at knytte erhvervsliv og spillested tæt sammen.

- Det handler om at få gjort flere af de lokale virksomheder opmærksomme på, at musikhuset er her, så de for eksempel holder foredrag og andre arrangementer her i stedet for hjemme i deres kantiner, siger Louise Lecanda, som da ikke udelukker en advokat-aften om arv og testamente, der slutter med musik.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/304/

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhvervsavisen

    Erhvervsavisen