25. september 2021
Saltø Gods vil lave rundvisning på skovebegravlesespaldsen igen, når forsamlingsforbuddet er hævet.
gallery icon

Se billedserie

Saltø Gods vil lave rundvisning på skovebegravlesespaldsen igen, når forsamlingsforbuddet er hævet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den sidste hvile i bøgeskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sidste hvile i bøgeskoven
Erhverv - 11. februar 2021 kl. 12:32
Af Af Rikke Bondesen Foto: Thomas Olsen

Under de slanke bøge ned mod Karrebæk Fjord er de første urner blevet sat i jorden før jul, og flere er på vej. 70 har allerede skrevet sig op til at blive stedt til hvile under de lyse bøgetræer, når de engang ikke er her mere. Og der er brug for et alternativ til kirkegårdens perlegrus og lige rækker, mener Carl-Christian von Scheel-Plessen.

Han er yngste generation af en mange hundrede år gammel dansk-tysk adelsslægt og deler sin tid mellem Saltø Gods udenfor Næstved og familiegodset Gut Sierhagen nord for Lübeck.

- Idéen med skovbegravelser har jeg fra Tyskland, hvor det er mere almindeligt. Jeg mener også, at konceptet passer godt til Danmark, hvor der intet alternativ er til enten askespredning eller kirkegårdsbegravelser, siger Carl-Christian von Scheel-Plessen.

Flere vil ligge i skoven

Det har taget nogle år at få realiseret projektet og få de nødvendige tilladelser fra kommune og kirkeministerium.

I mellemtiden er flere blevet interesserede i at lave skovbegravelsespladser. Det er typisk de store skov- ejere, nemlig godserne, der tilbyder skovbegravelser.

Indenfor de seneste år er der kommet fire skovbegravelsespladser alene på Sjælland. Ud over Saltø er der skovbegravelsespladser på Ledreborg ved Lejre, på Petersgaard ved Vordingborg og Kattrup nær Jyderup. Der er flere er på vej og plads til endnu flere, fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der administrerer skovbegravelserne og har sin egen skovbegravelsesplads på Steensballegaard ved Horsens.

På Saltø Gods planlægger Carl-Christian von Scheel-Plessen af holde informationsmøder i samarbejde med en bedemand og en jurist om skovbegravelser. For selv om fænomenet er i vækst, er der mange spørgsmål.

- To tredjedele af de interesserede i skovbegravelser er medlemmer af folkekirken, men der er også folk, der ikke er medlemmer af folkekirken, for eksempel asatroende, som gerne vil samles med deres urnegrave under det samme bøgetræ, fortæller greven.

- Der er meget få regler omkring skovbegravelserne. Blot skal man være indstillet på, at det skal være på skovens præmisser. Naturen passer skoven, og der må ikke være pynt på gravene.

En god forretning

Greven lægger ikke skjul på, at skovbegravelserne også er en forretning for ham.

- Der er højere afkast i at drive en skovebegravelsesplads end i almindelig skovdrift.

Som chef for Saltø er hans vigtigste opgave at sikre, at godset kan blive ved med at give et økonomisk afkast samtidig med at det historiske særpræg bevares.

- Der skal være både gammelt og nyt, middelalder og startup-virksomhed, på Saltø, siger Carl-Christian von Scheel-Plessen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Stemmer du til kommunalvalget i år?