14. oktober 2019
Center Air Pilot Academy, der holder til i Roskilde Lufthavn, er blandt de 200 mest succesfulde virksomheder i Region Sjælland. Billedet her er taget i virksomhedens B737NG flysimulator. Piloterne i førersæderne er Simon Frost i venstresædet, Frederik G. B. Frost i højresædet, flankeret af Bodil Frost og Jens Kristian Frost på siderne samt Anna Frost i midten.
Center Air Pilot Academy, der holder til i Roskilde Lufthavn, er blandt de 200 mest succesfulde virksomheder i Region Sjælland. Billedet her er taget i virksomhedens B737NG flysimulator. Piloterne i førersæderne er Simon Frost i venstresædet, Frederik G. B. Frost i højresædet, flankeret af Bodil Frost og Jens Kristian Frost på siderne samt Anna Frost i midten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De 200 mest succesfulde virksomheder på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De 200 mest succesfulde virksomheder på Sjælland
Erhverv - 03. oktober 2019 kl. 06:27
Af Anders Spanggaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På baggrund af en analyse af cirka 350.000 virksomheders regnskabshistorik har Spar Nord og BDO i fællesskab identificeret de 200 virksomheder i Region Sjælland, der over en femårig periode er lykkedes med at skabe den største succes målt på en række finansielle parametre.

Udvælgelsen er sket via et pointsystem, hvor alle virksomheder har fået tildelt mellem 0 og 20,5 point. Resultatet af analysen er en liste på 200 virksomheder, der udgør eliten i erhvervslivet på Sjælland målt på evnen til at skabe kontinuerlig vækst og samtidig at konsolidere i en sådan grad, at fundamentet til fremtidig vækst også er støbt.

Spar Nord og BDO betegner de 200 virksomheder som succesvirksomheder og er i gang med at tildele hver af dem prisen »Succesvirksomhed 2019«. Tilsvarende analyse er gennemført i de øvrige danske regioner, og ifølge direktør Jesper Køster i Spar Nord Køge Bugt adskiller Region Sjælland sig ved at have en overvægt af bygge- og anlægsvirksomheder:

- Det har været særdeles interessant at dykke ned i tallene for de mange sjællandske virksomheder. Via vores pointsystem har vi identificeret 200 virksomheder, der har gjort det særligt godt, forklarer han og fortsætter: - Her viser det sig, at andelen af bygge- og anlægsvirksomheder er bemærkelsesværdig høj. Ikke mindre end hver tredje af succesvirksomhederne kommer fra byggesektoren. Herefter følger handelsvirksomheder med 24 procent og produktionsvirksomheder med 12 procent.

Succes kan defineres på mange måder, men for Spar Nord og BDO har det været vigtigt at fokusere på de virksomheder, der har leveret varen år efter år. Partner hos BDO Anette K. Bjarkmann siger:

- På Sjælland er alle brancher repræsenteret blandt de 200 succesvirksomheder. Også på det punkt adskiller Region Sjælland sig fra de øvrige regioner, og det er positivt, at succesen er bredt funderet og ikke kun koncentreret i nogle få brancher, forklarer hun.

Anette K. Bjarkmann tilføjer, at succesvirksomhederne ikke nødvendigvis er de hurtigst voksende, de mest profilerede eller de mest innovative:

- Vi ønsker først og fremmest at hædre de bundsolide sjællandske virksomheder, der mestrer det lange seje træk. Virksomheder, som ikke nødvendigvis får opmærksomhed med innovative produkter, storstilede eksporteventyr eller kortvarige og lodrette vækstrater, men som er hverdagens helte.

De 200 virksomheder vil blive kontaktet af Spar Nord og BDO og få overrakt prisen »Succesvirksomhed 2019«. Senere på efteråret afholder Spar Nord og BDO en finale, hvor den absolut største sjællandske succeshistorie udpeges og fejres. Derudover uddeles tre særpriser til virksomheder, der har udmærket sig inden for bæredygtighed, jobskabelse og digital omstilling.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten