8. august 2020
Danske Bank har i første halvdel af 2020 tjent én milliard kroner. Det er lavere end sidste år, blandt andet på grund af store nedskrivninger. (Arkivfoto)
Danske Bank har i første halvdel af 2020 tjent én milliard kroner. Det er lavere end sidste år, blandt andet på grund af store nedskrivninger. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske Bank skal fyre efter halvår med pres fra corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Bank skal fyre efter halvår med pres fra corona

I første halvår har Danske Bank nedskrevet for 5,3 milliarder kroner. Det er med til at give lavere overskud.

Erhverv - 17. juli 2020 kl. 08:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som følge af blandt andet coronakrisen har Danske Bank i første halvår lavet store nedskrivninger på udlån.

Det har været med til at sende bankens overskud ned, og for at spare penge skal der fyres flere medarbejdere. Det viser halvårsregnskabet fra Danmarks største bank.

I årets første seks måneder er der nedskrevet for 5,3 milliarder kroner. Det er markant mere end de 0,5 milliarder kroner, der blev nedskrevet for i samme periode sidste år.

Nedskrivninger er penge, som banker ikke længere regner med at få tilbage.

Ifølge Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, er det blandt andet hotel- og restaurationsbranchen, som er årsag til de store nedskrivninger, da de brancher er hårdt ramt af coronakrisen.

- I de industrier, hvor omsætningen og aktiviteten er gået fuldstændig i stå, har man selvfølgelig sværere ved at betale sine lån tilbage.

- Derfor har banken været nødt til at nedskrive på nogle af de udlån, man har haft til nogle af de industrier, siger Mikkel Emil Jensen.

På den positive side har langt den største del af nedskrivningerne fundet sted i første kvartal, mens andet kvartal har været knapt så kritisk.

Af de 5,3 milliarder kroner er cirka én milliard kroner blevet nedskrevet i andet kvartal.

Bedringen glæder Danske Banks administrerende direktør, Chris Vogelzang.

- Der var væsentligt lavere nedskrivninger end i første kvartal, og vi forventer at have foretaget de fleste af de nedskrivninger, der bliver nødvendige for året som helhed, siger direktøren i en skriftlig kommentar.

Selv om der har været forbedringer i andet kvartal, bliver Danske Bank nødt til at sænke sine udgifter. Det vil betyde fyringer blandt de ansatte.

- For at sikre de nødvendige fremskridt vil vi igangsætte yderligere omkostningstiltag, hvilket desværre også vil betyde, at vi må sige farvel til flere medarbejdere, siger Chris Vogelzang.

Til TV2 uddyber direktøren, at det er usikkert, hvornår og hvor mange der skal fyres. Der bliver dog tale om et "markant" antal medarbejdere, siger han til tv-stationen.

Danske Bank har lidt over 22.000 medarbejdere.

I første halvår har Danske Bank tjent én milliard kroner. Det er en del mindre end de syv milliarder kroner, der blev tjent i første halvdel af sidste år.

Danske Bank har tidligere meldt ud, at banken regner med at tjene mindst tre milliarder kroner i hele 2020.

Den forventning er der fortsat i forbindelse med halvårsregnskabet.

Men banken bemærker, at forventningen er forbundet med usikkerhed på grund af coronakrisen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?