6. april 2020
DSV?s nye lagerbygning i Hedehusene er 500 meter lang, og der er  54 porte, hvor lastbilerne kan bakke til.
gallery icon

Se billedserie

DSV?s nye lagerbygning i Hedehusene er 500 meter lang, og der er 54 porte, hvor lastbilerne kan bakke til.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DSV tager kæmpe-lager i brug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DSV tager kæmpe-lager i brug
Erhverv - 23. januar 2020 kl. 11:43
Af Anders Spanggaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bygningen er en halv kilometer lang, 12,5 meter høj, og på langs af bygningen er der ikke færre end 54 porte, hvor lastbilerne kan bakke til og læsse og losse varer.

I sandhed en kæmpemæssig bygning, og endnu mere imponerende bliver det, når man tænker på, at »spaden« blev sat i jorden i marts 2019, og den 20. december 2019 fik DSV nøglerne til den nye bygning.

Netop nu er arbejdet med at fylde de nye rammer ud i fuld gang, og det er mange kvadratmetre, der skal fyldes ud. Bygningens bruttoareal er knapt 48.000 kvadratmeter inclusive blandt andet administrationsbygning, kantine og et 6000 kvadratmeter stort ekstra dæk (mezzanin).

Omkring halvdelen af den nye bygning skal fyldes ud af aktiviterne i DSVs lager i Taastrup, der er under lukning. Personalet herfra flytter med ind i de nye rammer i Hedehusene. Ifølge Per Hansen, kommerciel direktør i DSV Solutions i Danmark forventer man, at omkring 150 mennesker får arbejdsplads i bygningen.

- Men det kommer jo meget an på, hvilke aktiviteter der bliver flest af. Mezzaninen, satser vi på, skal bruges til håndtering af webshops. Den slags opgaver kræver meget mandskab, men viser det sig, at vi får kunder ind, som fortrinsvis efterspørger håndtering af paller, bliver der ikke behov for lige så meget arbejdskraft, forklarer Per Hansen.

Robotter skal hjælpe til

Når hele det store lagerkompleks på et tidspunkt er udbygget, bliver det på i alt 180.000 kvadratmeter. Det nye kompleks ligger i Hedehusene på den modsatte side af DSV's hovedkontor og kommer til at bestå af fire topmoderne lagerbygninger med hver fem haller, der skal servicere kunder med forskellige behov inden for brancher som fødevarer, medicinal og elektronik. Der er forskellige krav til sikkerhed og opbevaring inden for forskellige brancher, og det skal lageret kunne rumme.

- I den lagerbygning, vi nu er ved at flytte ind i, er der eksempelvis et særligt sikret område, hvor der kan opbevares højværdi varer. Dette område får kun særligt udvalgte medarbejdere adgang til, forklarer kommerciel direktør Per Hansen.

En del af arbejdet i den nye lagerbygning vil blive klaret af robotter. Samtidig vil DSV sikre, at medarbejdere ikke skal bruge for meget tid på at bevæge sig rundt i bygningen, så der beregnes på muligheden for at få robotter til at udføre en del af opgaverne. Arbejdet skal udføres så effektivt som muligt.

Robotter er allerede nu tænkt ind i arbejdsgangene på det ekstra dæk mezzaninen, hvor det som nævnt er småvarer, der skal håndteres. Men automatiske trucks, der kan hente paller, er også under overvejelse. Dette er dog en meget stor investering, så det er endnu usikkert, om det bliver til noget.

- Der skal regnes grundigt på det, før der bliver taget en beslutning, siger Per Hansen.

Skadelige partikler

Eftersom bygningen er 12 meter høj, er taget ikke noget, man tænker meget over, når man står og betragter bygningen. Men taget er faktisk også meget interessant. Det sørger nemlig for renere luft på Nordens største DSV-logistikhub, fordi taget er forsynet med en særlig mineralsk belægning, der er med til at nedbryde de sundhedsskadelige NOx-partikler, som udledes fra lastbilernes udstødning på området.

Det nyanlagte 40.000 kvadratmeter store tag kan nedbryde omkring 421 kg sundhedsskadelige NOx-partikler om året. Det svarer til udledningen fra en lastbil med en last på 8-13 tons, der kører 18 gange rundt om jorden. Det betyder, at den nye lagerbygning er NOx-neutral på adressen forudsat, at alle NOx-partikler, der udledes fra lastbiltrafikken til og fra området, lander på taget og bliver nedbrudt.

Nedbrydningen af de sundhedsskadelige NOx-partikler sker ved, at en speciel belægning af titandioxid på tagskiferen fungerer som en katalysator, når partiklerne lægger sig på tagpappet. Med hjælp fra sollys nedbryder belægningen de skadelige NOx-partikler til nitrat, som efterfølgende skylles af taget i regnvejr og optages og omsættes problemfrit som næring af plantelivet i området. Hvis alle de fire planlagte bygninger beklædes med den særlige mineralske belægning, vil de i alt 150.000 kvadratmeter tag nedbryde omkring 1580 kilo NOx-artikler om året. Det svarer til, at lastbilen kører 70 gange rundt om jorden.

Røde Kors er her også

I den ene ende af bygningen har Røde Kors kvit og frit fået stillet 2000 kvadratmeter til rådighed af DSV. Hos hjælpeorganisationen glæder man sig meget over denne gestus fra DSVs side.

- Det er helt afgørende for os at have en stor mængde ledig gulvplads, og det har vi fået hos DSV. Vi skal være i stand til at opsætte vores udstyr og teste det for at sikre, at alt fungerer som tilsigtet, før det forlader lageret, forklarer Jesper Ranch, katastrofe- og beredskabsmanager hos Røde Kors.

Det er endnu uvist, hvornår byggeriet af den næste store lagerbygning sættes igang. Byggeriet sættes ikke igang, før behovet opstår, således at faciliteterne udnyttes mest effektivt.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten