5. marts 2021
Jagten på Broksø Gods er lejet ud.
gallery icon

Se billedserie

Jagten på Broksø Gods er lejet ud.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Broksø Gods - med familien i centrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Broksø Gods - med familien i centrum
Erhverv - 16. februar 2021 kl. 06:43
Af Rikke Bondesen

På gårdspladsen hænger de dyr, der blev skudt under søndagens jagt på Broksø. Godset, der ligger ved Susåen nær Herlufmagle, bliver drevet fuldstændig traditionelt, med landbrug, skovbrug og jagt som livsgrundlag.

arrow Læs også: Hvor bliver de af? Næsten halvdelen af ældre over 85 år er endnu ikke vaccineret

- Vi bliver ved med at gøre det, vi er bedst til. Hver gang man kaster sig ud i noget nyt, koster det. Og der er grænser for, hvor mange julemarkeder og herregårdsferier der er plads til i markedet, siger Cathrine Riegels Gudbergsen.

Som man kan fornemme, er Broksø ikke sprunget på den oplevelsesøkonomiske bølge, der skyller hen over de danske herregårde. Der er ellers mange godser og herregårde, der skaber sig en indtægt ved at bruge de unikke landskaber og bygninger på nye måder, og inviterer gæster indenfor til oplevelser i herregårdsmiljøet eller til aktiviteter i naturen.

Det betyder dog ikke, at Broksø har lukket dørene helt til omverdenen. Fire gange om året pakker familien sig sammen og flytter ud af hovedbygningen, som lejes ud til konferencer eller møder.

Og sidste sommer lejede Nordisk Film sig ind, og optog dele af den premiereaktuelle fim Marco Effekten, bygget på Jussi Adler Olsens bog af samme navn, på Broksø.

- Udlejning af hovedbygningen er ikke noget, vi baserer vores økonomi på. Indtægterne dækker kun vedligeholdelse af bygningen, fortæller Cathrine Riegels Gudberg- sen.

Planteavl

Broksøs indtægter kommer for langt størstedelen fra planteavlen på de knapt 1000 hektar jord. Godsejeren anslår, at omkring 70 procent af indtægterne på et gennemsnitsår kommer fra roer, raps, byg, hvede, rug og ærteavl.

De resterende 30 procent kommer dels fra lejeindtægter fra de 15 boliger, som hører under godset. Det er tidligere medarbejderboliger og opkøbte gårde. Dels fra skovbruget og jagten, som er lejet ud til fem forskellige konsortier.

Broksø har forsøgt sig med økologisk planteavl, men har droppet det igen.

- Det var alt for bøvlet. Der er meget bureaukrati. Og så egner vores jord sig ikke til det. Der er for meget ukrudt, der skal fjernes mekanisk, når man ikke må sprøjte. Og da dele af Broksøs jorder er fuglehabitat, gik den økologiske drift hårdt ud over de ynglende viber. Hver gang viberne havde lagt æg, kom vi med maskinerne og ødelagde deres reder, og det ville vi ikke, forklarer Cathrine Riegels Gudbergsen.

Plads til andet

Men de er ikke blevet bange for at prøve nyt på Broksø. I år skal der for første gang gøres forsøg med at så Ølands­hvede.

Samtidig lægger Cathrine Riegels Gudbergsen ikke skjul på, at hun har valgt at holde fast ved planteavlen, fordi der også skal være plads til andre ting i hendes liv.

- Skal man have dyr skal du altid være på: Morgen, middag og aften året rundt, og så du skal virkelig brænde for det. Som planteavler har jeg også mulighed for at løfte blikket og beskæftige mig med noget udenfor Broksø, siger hun.

Med mor på job

Selv om hun er uddannet landmand, og også gerne kører traktoren, er Cathrine Riegels Gudbergsens arbejdsdage ofte på kontoret.

- Som planteavler er jeg meget en kontordame. Jeg bruger 30-40 procent af min arbejdstid på kontakt til offentlige myndigheder. Der er meget bureaukrati, mange kontrolorganer og mange regler, man skal holde sig opdateret om.

Cathrine Riegels Gudbergsen har derfor ofte selskab af sin mor på godskontoret, som hjælper med bogføringen. Det var moderen, Charlotte Riegels Hjorth, der drev Broksø indtil generationsskiftet i 2003, hvor Cathrine overtog.

- Jeg kan kun anbefale et generationsfællesskab. Vi har et tæt familiebånd, siger hun

Godsejeren bor i hovedbygningen med sin mand og deres fire børn mellem otte og 18 år. Forældrene bor i et hus i nærheden.

Rent arbejdsmæssig står Cathrine Riegels Gudbergsen i spidsen for et team på tre fastansatte, hvoraf driftslederen tager sig at det praktiske. Derudover er der for øjeblikket tre fleksjobbere ansat, og så har Broksø gods for første gang netop taget imod en landbrugs- elev.

- I gamle dage var det godset, der samlede og tog ansvar lokalt. Man var arbejdsgiver, stod for skolen og sørgede for madpakken til dem, der ikke havde nok derhjemme.

- Jeg kan godt lide tanken om, at vi hjælper hinanden. Det er vigtigt at være en del af det omliggende samfund og tage et ansvar. Jeg synes stadig, vi som gods har en forpligtelse over for lokalsamfundet. Er der er godt lokalmiljø, er der også en god arbejdskraftreserve, siger Cathrine Riegels Gudbergsen.

Selv om godsejer Cathrine Riegels Gudbergsen er et hjemmemenneske, er hun glad for at få impulser udefra. Hun har siden 2014 siddet i byrådet i Næstved for Venstre og er aktiv i lokale foreninger.

Desuden er hun bestyrelses- eller repræsentantskabsmedlem i flere virksomheder og fonde. Blandt andet DLG, Tryghedsgruppen, Realdania, Sjællandske Medier og Velliv Foreningen.

- Det giver mig meget at lave forskellige ting. Den ene dag skal man ud og ordne en stoppet septiktank i et af vores udlejningshuse. Den næste sidder jeg til bestyrelsesmøde i den store virksomhed, hvor jeg ser det hele i helikopterperspektiv, forklarer Cathrine Riegels Gudbergsen.

arrow Butiksejer: Restriktioner skal ikke få mig ned med nakken
16. februar 2021 kl. 19:37 Opdateret: kl. 19:27
arrow Besøg i lægevagt styrtdykker: Patienter sendes på langfart
16. februar 2021 kl. 18:47 Opdateret: kl. 17:31
arrow Far og søns vandretur mod Rundetårn sluttede brat
16. februar 2021 kl. 16:42 Opdateret: kl. 12:17

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?