13. december 2019
Antallet af lønmodtagere lå uændret i maj sammenlignet med april.
Antallet af lønmodtagere lå uændret i maj sammenlignet med april.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antallet af lønmodtagere stabilt i maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af lønmodtagere stabilt i maj

Maj bød ikke på ændringer i antallet af lønmodtagere i Danmark, hvor det private er største arbejdsgiver.

Erhverv - 22. juli 2019 kl. 08:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I maj måned var der ikke væsentlige ændringer i antallet af lønmodtagere i Danmark. Dermed holder tallet sig på et fortsat højt niveau.

Det skriver Danmarks Statistik, der udgiver tallet.

- Den uændrede lønmodtagerbeskæftigelse i maj i forhold til måneden før ses i såvel sektorgruppen virksomheder og organisationer som i offentlig forvaltning og service, skriver Danmarks Statistik.

- Sektorgruppen virksomheder og organisationer, som omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, har ellers overordnet set været stigende siden foråret 2013, hvor den samlede lønmodtagerbeskæftigelse begyndte at stige.

Med udviklingen lå antallet af lønmodtagere i maj på 2,8 millioner. 833.730 af dem var ansat i det offentlige, mens det private stod for 1.950.433.

Mens antallet af lønmodtagere i det offentlige har været nogenlunde stabilt siden 2012, er antallet af lønmodtagere i det private steget med flere hundrede tusinde oven på et markant fald under finans- og gældskrisen.

Stigningen i antallet af lønmodtagere de sidste mange år spejles i ledigheden.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik, der ligeledes dækker maj, var antallet af bruttoledige på 102.500 personer i Danmark svarende til en ledighedsprocent på 3,7. Antallet af bruttoledige lå i 2012 over 160.000.

Bruttoledigheden dækker over personer, der har modtaget ydelser som kontanthjælp, dagpenge, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, men som vurderes at kunne have et arbejde.

Hos Sydbank får mandagens tal for antallet af lønmodtagere chefanalytiker Søren V. Kristensen til at løfte brynene en smule.

- Vi ser her tegn på, at det her i 2019 går lidt langsommere frem med beskæftigelsen. Hvis tempoet fra årets første fem måneder fortsætter, vil det nemlig blive den svageste fremgang i beskæftigelsen siden 2014.

- Det er dog ikke så mærkeligt, hvis beskæftigelsesvæksten aftager en anelse. Det er klart, at beskæftigelsen ikke kan blive ved med at vokse i uendelighed, og det er faktisk også bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen længe har vokset så kraftigt set i lyset af den lave ledighed, skriver han i en kommentar.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten