14. oktober 2019
Ambus aktiekurs er siden Lars Marchers fyring i maj blevet halveret, og markedsværdien er dermed faldet til 19,3 milliarder kroner fra 38 milliarder kroner. Nedturen kommer dog på bagkant af en lang årrække med stor fremgang. Aktiekursen er blevet 19-doblet de sidste ti år. 
(Arkivfoto)
Ambus aktiekurs er siden Lars Marchers fyring i maj blevet halveret, og markedsværdien er dermed faldet til 19,3 milliarder kroner fra 38 milliarder kroner. Nedturen kommer dog på bagkant af en lang årrække med stor fremgang. Aktiekursen er blevet 19-doblet de sidste ti år. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ambu får milliardstryg på børsen efter nedjustering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambu får milliardstryg på børsen efter nedjustering

Aktiekursen i Ambu er halveret på tre måneder efter direktørfyring og to nedjusteringer.

Erhverv - 22. august 2019 kl. 09:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medicoselskabet Ambu får store tæsk på fondsbørsen torsdag morgen, efter at selskabet har nedjusteret forventningerne til sit salg i år.

Aktien dykker med 20 procent til 88,62 kroner, og faldet betyder, at selskabets markedsværdi er faldet med omtrent fem milliarder kroner til 19,3 milliarder kroner.

Ambu, der sælger udstyr til hospitaler, har natten til torsdag brudt samarbejdet med en central samarbejdspartner i USA.

Beslutningen kommer til at koste mange penge på kort sigt for Ambu. Selskabet betaler 135 millioner kroner for at komme ud af aftalen.

Desuden betyder den brudte aftale, at salget bliver lavere i år end tidligere forventet.

Ambu forventer nu en vækst på 6-7 procent. Tidligere var der ventet en fremgang i salget på 14-15 procent.

Generelt har Ambu har haft nogle hårde måneder på aktiemarkedet i år.

I maj blev den mangeårige direktør Lars Marcher til manges overraskelse fyret, og siden har hans afløser, Juan Jose Gonzalez, stået i spidsen for to nedjusteringer.

Aktiekursen er siden Lars Marchers fyring blevet halveret, og markedsværdien er dermed faldet til 19,3 milliarder kroner fra 38 milliarder kroner.

Nedturen kommer dog på bagkant af en lang årrække med stor fremgang. Aktiekursen er blevet 19-doblet de sidste ti år.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten