18. september 2021
Det er ikke mere end et år siden, at den nye institution Fantasihaven blev indviet i Smørum, men allerede nu viser prognoserne, at der i 2025 vil være behov for endnu en institution. Arkivfoto: Kenneth Tanzer
Det er ikke mere end et år siden, at den nye institution Fantasihaven blev indviet i Smørum, men allerede nu viser prognoserne, at der i 2025 vil være behov for endnu en institution. Arkivfoto: Kenneth Tanzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vildt børneboom i Egedal: Kapaciteten skal øges med pavilloner og en ny institution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vildt børneboom i Egedal: Kapaciteten skal øges med pavilloner og en ny institution

Stigning i antallet af tilflyttere med små børn samt flere fødsler presser dagtilbudsområdet i både Smørum, Ølstykke og Stenløse

Egedal - 10. september 2021 kl. 13:21
Af Kenneth Tanzer

Et sandt børneboom rammer Egedal Kommune i de kommende år.

arrow Læs også: Børneboom: Flertal siger ja til pavilloner, renovering og ny institution

Det fremgår af den dagsorden, som politikerne i Familieudvalget bliver præsenteret for på torsdagens møde.

Både i Ølstykke, Stenløse og Smørum er der behov for at øge kapaciteten på baggrund af den nye befolkningsprognose fra 2021.

Den viser nemlig, at der gennem 2020 har været en større stigning i antallet af tilflyttere med små børn samt flere fødsler end estimeret - en tendens, som altså er fortsat ind i 2021.

"Stigningen er en kombination af en højere fødselsrate og en hurtigere indflytning i de nyopførte boliger. Desuden er boligerne indflyttet af en yngre målgruppe end forventet," oplyser administrationen i Egedal Kommune.

Mens kapaciteten på dagtilbudsområdet i både Stenløse og Ølstykke skal øges fra 2021 og frem til 2025, så er behovet noget mere presserende i Smørum. Her skal der allerede i 2021 og 2022 kigges efter løsninger, som kan huse de mange småbørn.

Administrationen indstiller til Familieudvalget, at der købes midlertidige pavilloner til tre grupper ved Sødalen, ved Balsmoseskolen, som kan stå klar fra januar 2022. Hele herligheden er anslået til 6,6 mio. kr.

Ny institution i spil

Derudover er det indstillet, at der for to mio. kr. lejes og opstilles pavilloner, der kan rumme to børnegrupper i tilknytning til en eksisterende institution, ligesom administrationen peger på at der i år bruges 1,2 mio. kr. på en "daginstitutionsbus" med plads til tyve børn. Bussen skal efter planen tilknyttes én Smørum-daginstitution.

Endelig skal politikerne tage stilling til planlægningen af en ny Smørum-daginstitution med plads til otte grupper. Det er ellers ikke længe siden, at Fantasihaven blev indviet, men ifølge prognoserne, så vil børnetallet stige så markant, at der i 2025 er behov for en ny institution i stil med Fantasihaven.

"For at kunne realisere en etablering af en institution allerede i år 2025, er der behov for at starte opgaven op med at udarbejde beslutningsgrundlag, herunder afsøge placeringsmuligheder, lokalplansarbejde, rådgivning, brugerinddragelse og idéoplæg," lyder det fra administrationen.

I område Stenløse og Ølstykke vil børnetallet stige i hele prognoseperioden frem til 2031, og derfor er der behov for permanente kapacitetsudvidelser, der ligger ud over den planlagte udvidelse i Egedal By, som er rykket frem fra 2025 til 2024.

Leje og renovering

"De stigende børnetal i område Stenløse betyder, at der vil være behov for yderligere kapacitet til fem børnegrupper frem til 2025. For Ølstykke er der behov for yderligere kapacitet til én børnegruppe," skriver administrationen, som peger på, at Troldehøj i Ølstykke omdannes til vuggestue for to grupper fra december 2021.

I Stenløse vil man i marts 2022 leje en ny midlertidig pavillon til to børnegrupper. Den skal ligge i tilknytning til en eksisterende institution og vil koste cirka 4,8 mio. kr. i leje, etablering og nedtagning.

Ligesom i Smørum vil man også i Stenløse bruge 1,2 mio. kr. på en daginstitutionsbus med plads til tyve børn, og så er det administrationens indstilling, at den tidligere daginstitution Langekær renoveres, og omdannes til en fire gruppers institution. Projektet er anslået til 9,2 mio. kr. og vil kunne stå klar i 2023.

Synes du, at kommunen er der for dig?