11. maj 2021
Arkivfoto: Kenneth Tanzer
Arkivfoto: Kenneth Tanzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tennissporten fejres i Egedal Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tennissporten fejres i Egedal Kommune

Tennissportens Dag i Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub

Egedal - 29. april 2021 kl. 09:14

Så skal der slås til tennisbolden.

8. maj inviterer mere end 260 tennisklubber landet over til en dag i tennissportens tegn. To af dem er Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub.

Som led i den landsdækkende event Tennissportens Dag inviterer Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub alle interesserede til at lægge vejen forbi klubbernes baner på henholdsvis Søsumvej 71 og flodvej 62 til en dag med tennisspil, sjove aktiviteter og hygge fra henholdsvis kl. 10-12 og 11-15. Det er gratis at deltage, gæsterne kan kvit og frit låne ketsjere og bolde, og tilmelding er ikke nødvendig - man kan bare dukke op. Alt på dagen vil selvfølgelig foregå efter de til enhver tid gældende corona-restriktioner.

Tennis er for alle

"Til Tennissportens Dag får alle mulighed for at prøve at spille tennis. Alle er velkomne, og alle kan være med - uanset alder, og om man har prøvet at spille før. Vores dygtige trænere står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang på banerne, og man kan høre nærmere om klubbens mange tilbud," fortæller klubbernes formænd Gitte Witzke Bonde og Frederik Hausner Petersen.

Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub arbejder tæt sammen med 'Bevæg dig for livet - Tennis', herunder DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund, som står bag arrangementet. Projektleder i 'Bevæg dig for livet - Tennis', Lorenz Sønderby, siger:

"Med Tennissportens Dag præsenterer vi de mange glæder og fordele, der er ved tennis. Tennis er blandt andet mere gavnligt for helbredet end mange andre fritidsaktiviteter, det er en fleksibel sport at gå til, og man kan spille tennis sammen som familie på tværs af generationer."

Man kan se mere om Tennissportens Dag på www.bevægdigforlivet.dk/tennis.

Jk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?