31. juli 2021
Lokalavisen Egedal har de seneste uger bragt artikler, hvor både familier og det lokale handicapråd giver udtryk for, at dtr - tilsyneladende - ofte er svært at få hjælp i samme omfang i Egedal Kommune som andre steder.
Lokalavisen Egedal har de seneste uger bragt artikler, hvor både familier og det lokale handicapråd giver udtryk for, at dtr - tilsyneladende - ofte er svært at få hjælp i samme omfang i Egedal Kommune som andre steder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialordførere delt om forskelle i hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Socialordførere delt om forskelle i hjælp

Mærkeligt og uholdbart med markante forskelle i tolkning af samme lov, lyder det fra flere socialordførere. Grundlæggende sundt med forskelle lyder det omvendt fra de konservative

Egedal - 25. juni 2021 kl. 09:23
Af Henrik Gregersen

Er det et svaghedstegn eller en styrke, at der kan være vidt forskellige tilgange til, hvor meget hjælp familier med handicappede børn skal have, alt efter hvilken side af kommunegrænsen, man befinder sig på?

arrow Læs også: Mor til hjerneskadet pige flyttede over kommunegrænsen: Mistede næsten alt hjælp

Det spørgsmål deler en række socialordførere på Christiansborg, efter Lokalavisen Egedal i den forgange uge kunne berette om, hvordan en mor med en hjerneskadet datter i sin tidligere hjemkommune var visiteret til at modtage 95 timers aflastning og praktisk hjælp om måneden, mens niveauet blev vurderet til 6 timer i Egedal Kommune.

"Grundlæggende er det ikke urimeligt, at der er forskelle kommunerne imellem. Grundlæggende er det jo godt, at nogen kommuner vælger at yde en god og sammenhængende hjælp til deres borgere. Det, vi er mest optaget af, er, at serviceloven bliver overholdt ude i kommunerne - det vil sige at man får den rette hjælp," hedder det således i en kommentar fra den konservative socialordfører Mai Mercado.

'98 forskellige tolkninger'

Omvendt er det for Karina Adsbøl (DF) bestemt ikke rimeligt:

"Det kan ikke være rigtigt overfor borgerne, at den samme lov, kan tolkes på 98 forskellige måder, afhængigt af, hvilken kommune, man befinder sig i. Det er i mine øjne en udfordring, fordi det ser ud til, at det kommunale serviceniveau i praksis underminerer lovgivningen. Dermed er der en reel fare for - fordi man vil gøre alt for sine børn - at man får skabt en gruppe familier, der flytter til kommuner, hvor serviceniveauet er højere. Sådan et system må vi ikke skabe," lyder det fra Karina Adsbøl.

Hun peger på, at DF så sent som i foråret har foreslået at indføre en mere fleksibel løsning for familier med handicappede børn. D skal nemlig selv kunne administrere de visiterede timer, så de passer bedst muligt til famliens behov, lød forslaget, som dog kun fik opbakning fra Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten samt løsgængeren Susanne Zimmer.

"Det er i det hele taget et område, hvor der er stor grøde og behov for handling lige nu. Der er sat en masse store undersøgelser i gang. Men jeg mener godt, vi kan skrue på nogle knapper allerede nu. For eksempel mener jeg, at hvis man i forbindelse med en flytning får reduceret sin hjælp, så skal en klage have opsættende virkning, indtil sagen er færdigbehandlet ved Ankestyrelsen. Samtidig mener jeg, at man også kan lovgive, så man bliver kompenseret med tilbagevirkende kraft, hvis man uberettiget bliver frataget sin hjælp," siger hun til Lokalavisen Egedal.

'Postnummer-lotteri'

Også i den anden ende af det politiske spektrum er der utilfredshed med, at borgere med de samme behov kan blive behandlet vidt forskelligt fra kommune til kommune:

"Det er jo en form for postnummer-lotteri. Der skal foretages et konkret og individuelt skøn i sagerne, men det er altså den samme lovgivning, der ligger til grund. Alligevel kan vi se og høre, at det ikke er nuancer, men rigtig store forskelle, der er tale om. Og vi kan jo høre fra handicaporganisationer og bevægelsen 'en-million-stemmer,' at det er en velkendt problemstilling blandt pårørende til handicappede," siger SF's socialordfører Trine Torp.

Hun mener, det er på tide at kigge den kommunale budgetlægning efter i sømmene:

"Man ved jo, at man især i mindre kommuner kan få budgetudfordringer, fordi eksempelvis en enkelt tilflyttet handicappet kan påvirke budgettet meget. Så det handler også om, hvor snært man budgetterer; om man har lidt elastik i form af et afsat buffer-beløb. Men alle ved, at det også er et spørgsmål om økonomi for kommunerne, og derfor er vi også ret skuffede over den økonomiaftale mellem KL og regeringen, hvor der blev afsat et stort rundt nul."

Trine Torp har samtidig en ønskeseddel, hvorpå der står regionale videnscentre:

"Der er sket en afspecialisering på området, og hvor kommunerne i dag kan inddrage det nationale videnscenter VISO, bør det i min optik være sådan, at man fremadrettet får etableret en række videnscentre rundt om i landet, hvor deres ekspertise og anbefalinger bliver noget, kommunerne både kan læne sig op ad, men også noget, de skal følge."

Nye Borgerlige var blandt de partier, der i foråret stemte for Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at indføre en mere fleksibel ordning for familier med handicappede børn.

'Usund udviklng'

"Det er et grundlæggende problem på området, at mange kommuner ikke har formået at løfte opgaven, og at der er ekstremt stor forskel på, hvordan de håndterer det. Det antal sager, vi bliver præsenteret for, taler sit eget tydelige sprog. Der er sket en usund udvikling på området, der er blevet et område præget af kassetænkning, og hvor intentionen i servicelovgivningen i for mange tilfælde ikke føres ud i livet," lyder det fra socialordfører Mette Thiesen.

Som Trine Torp ønsker hun også, at det i højere grad bliver eksperter, der visiterer til den nødvendige hjælp:

"Der er behov at styrke retssikkerheden for de berørte familier. Det kan man blandt andet gøre ved at lade eksperter stå for en objektiv visitation; altså hvad har man brug for. Og så skal man have ret til den hjælp, uanset om man bor i den ene eller den anden kommune. Pengene skal simpelthen følge den enkelte borger, så man ikke bliver et nummer i bunken af sager i en ny kommune, men en borger, der har mulighed for at leve et liv så tæt på det normale som muligt," siger Mette Thiesen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?