Natten til søndag klokken 02.48 rykkede Frederiksborg Brand & Redning ud til en tom industribygning på Frederikssundsvej i Stenløse. Der kom røg ud fra vinduerne og der lugtede brændt, men der var ingen ild. En patrulje fra Nordsjællands Politi var også til stede og kunne konstatere, at det så ud som om nogen havde brudt ind i bygningen. Indenfor konstaterede betjentene og brandfolkene, at der lugtede af afskudt fyrværkeri. Der blev også fundet en papæske med ulmende rester af det afbrændte. Ingen personer blev set på stedet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her