20. april 2019
De 88 lejeboliger er bygget der, hvor Egedal Rådhus engang lå. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

De 88 lejeboliger er bygget der, hvor Egedal Rådhus engang lå. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejsegilde på 88 boliger hvor rådhuset lå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejsegilde på 88 boliger hvor rådhuset lå
Egedal - 15. september 2017 kl. 05:08
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2014 har det været planen at bygge boliger på den grund, hvor Ølstykke Rådhus tidligere lå, og torsdag var Ølstykke Almennyttige Boligselskab, ØAB, nået til rejsegildet på de 88 lejeboliger. De 29 toværelses og 59 treværelses lejligheder ventes færdige midt i 2018, og 15 af dem ligger i et seniorbofællesskab med et mindre fælleslokale.

- Dette byggeri er spændende - dels fordi grunden er meget velbeliggende, højt beliggende og centralt beliggende, men også fordi det er første gang man bygger seniorbofællesskab her ved siden af, og det er spændende at se, hvordan det vil udvikle sig, sagde formanden for ØAB Poul Andreassen, da Bert Ferro Frandsen fra Byg og Renovering hos Dansk Almennyttigt Boligselskab, DAB, havde budt velkommen til rejsegildet i opstillede pavilloner mellem de nye bygninger.

Egedals borgmester Karsten Søndergaard (V) syntes, det var lidt sjovt at være til rejsegilde på den grund og lige der, hvor byrådet for få år siden sad og tog vigtige beslutninger i byrådssalen på Ølstykke Rådhus.

- Nu skal området summe af liv, glade borgere og legende børn, konstaterede borgmesteren. Han er sikker på, at der også bliver stor efterspørgsel efter boligerne i seniorbofællesskabet.

DAB's administrerende direktør Niels Olsen synes også, det er rigtigt spændende med seniorbofællesskabet, og han takkede håndværkerne for deres gode arbejde.

- Det gode håndværk er der stadig brug for, sagde han og påpegede, at det arbejde og de detaljer, de laver, bliver til gavn for beboerne

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede