18. oktober 2019
Mikkel Solgaard Bojsen-Møller er ny centerchef for Administrativ Service i Egedal Kommune. Foto: Privat
Mikkel Solgaard Bojsen-Møller er ny centerchef for Administrativ Service i Egedal Kommune. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny centerchef for administrativ service

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny centerchef for administrativ service
Egedal - 09. maj 2019 kl. 15:10
Af Annemette Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 1. maj tiltrådte Mikkel Solgaard Bojsen-Møller som ny centerchef for Egedal Kommunes Center for administrativ Service, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Her får han ansvaret for 94 ansatte i de fem afdelinger: Økonomi, Digitalisering, HR & Løn, Kommunikation og Borgmestersekretariat.

46-årige Mikkel Solgaard Bojsen-Møller fortæller, at han har læst offentlig administration og historie på RUC, og bagefter har han først taget en diplomuddannelse og derefter en master i ledelse.

Fra 2007 og ni år frem var han ansat som chef i Lejre Kommune, hvor han løbende fik udvidet sit ansvarsområde.

- Fra jeg startede i 2007, fik jeg hvert andet år tillagt flere og flere, så jeg sluttede med at have sekretariat, kommunikation, it, digitalisering, jura, HR og borgerservice. Det var lidt lige som her, bortset fra at jeg ikke har inkluderet borgerservice her, siger han.

I 2016 fik han en stilling som centerchef for et lidt smallere område med HR og politik i Glostrup Kommune, hvor de arbejdede med organiseringen, da han så jobbet i Egedal Kommune og fik lyst til at søge det.

- Det var centeret for administrativ service, og de funktioner, der er i centeret, som jeg synes giver rigtig god mening at have samlet, som man har i Egedal. I Glostrup var vi ved at kigge på organisationsområdet, og vi overvejede en lignende model, så da jeg så, at Egedal søgte én til sådan en stilling, tænkte jeg, at det ville jeg gerne prøve, siger han.

Privat bor den nye centerchef i Brønshøj med sin kone Line og deres to piger Sonja på seks og Agnes på 11. Pigerne går i Den Lille Skole - en friskole med særlig vægt på demokratiske værdier - og Mikkel Solgaard Bojsen-Møller er formand for skolebestyrelsen på skolen, der netop har fejret 50 års jubilæum.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede