21. juni 2021
Christina Jensen bliver daglig leder af Multifitness i Ølstykke, der får tre ansatte. I baggrunden i rødt ses indehaver Mikael Hjørne. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Christina Jensen bliver daglig leder af Multifitness i Ølstykke, der får tre ansatte. I baggrunden i rødt ses indehaver Mikael Hjørne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Multifitness åbner snart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Multifitness åbner snart
Egedal - 17. oktober 2019 kl. 05:11
Af Annemette Ross Jensen

Den tidligere Aldi-butik på Stationstorvet 2 i Ølstykke er ved at blive bygget om og fyldt med fitnessmaskiner. Her åbner Mikael Hjørne sit ottende Multifitness center søndag den 27. oktober klokken 10.

I forvejen har Multifitness syv centre i henholdsvis Holbæk, Skibby, Asnæs, Svebølle, Jyderup, Store Heddinge og Præstø.

Mikael Hjørne startede i 1998 med Multimotion, som de seneste fem år er blevet suppleret med Multifitness, og det seneste år er det gået stærkt for kæden.

- Centeret i Ølstykke er det fjerde i år, og vi regner med at åbne et til i år, siger Mikael Hjørne.

For ham handler det om at finde en god lokation, og det synes han, han har fundet i Ølstykke.

- Vi ligger fantastisk her lige ved stationen overfor Rema 1000 og parkeringspladser og har fået et lokale med masser af plads, siger Mikael Hjørne. Han glæder sig over, at den tidligere Aldi-butiks klimaanlæg gør det muligt at styre indeklimaet i det nye center, der først og fremmest sælger fitness døgnet rundt.

- Vi har fundet udstyr på markedet i en rigtig høj kvalitet, vi har åbent 24 timer i døgnet og har rigtigt meget overvågning, fordi folk kommer her på alle tider i døgnet, og så er det rart at vide, hvem der er her. Og så har vi lækre badefaciliteter med enkeltrum, så man har sit eget badeværelse lige som derhjemme, og vi har garderober for sig og badeværelser for sig, forklarer indehaveren.

Medlemmerne får registreret fingeraftryk, som de fremover kan lukke sig ind med, når de vil.

- Tilgængelighed er et keyword, mener Mikael Hjørne, og hvis man gerne vil have børnene med i fitnesscenteret, så bliver der også et stort børneområde, hvor de kan lege, mens deres far eller mor sveder i maskinerne fra Techno Gym.

- Vi har faktisk det meste til familien og rigtig mange maskiner - både nogen med vægtlodder, og nogen hvor man selv skal putte vægt på, siger Mikael og understreger, at Multifitness som navnet antyder handler om fitness.

- Vi er et center for alle, der vil dyrke fitness. Vi er ikke et center for bodybuilding, siger han.

Der vil også blive mulighed for at dyrke fitness samme med andre - dels med noget cirkeltræning og hold hvor deltagerne skifter fra én maskine til den næste, når grønt lys skifter til rødt.

- Det er en omgangsform, mange seniorer godt kan lide, fordi man er sammen med nogen, man kender, og får rørt sig, siger han.

Den daglige leder af centeret bliver Christina Jensen, og derudover vil der blive tre ansatte fra området.

- Det er vigtigt for os med lokal forankring i de ansatte, siger han.

Centeret er også begyndt at registrere medlemmer med et særligt tilbud til de første 300 om gratis oprettelse, gratis træning fra åbningen og hele november med samt 99 kroner om måneden til og med februar, hvor det stiger til 199 kroner om måneden.

- Det er gået rigtigt godt. Vi er ikke nået 300 endnu, men vi er tæt på, siger indehaveren.

Og selv om der er fitness- centre i Ølstykke i forvejen, så tror Mikael Hjørne, at der er plads til både dem og ét til.

- Hvis vi bare kigger på Skibby, så er der 4000 indbyggere til tre fitnesscentre. Her er der 15.000 og nu er vi fire, siger han.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?